Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen vil lade døren stå åben for briterne i EU

Hvis briterne fortryder deres exit fra EU, vil Danmark lade døren stå åben, siger udenrigsministeren.

Se mere

Nok er briterne på vej ud af døren i EU, men døren vil blive ved med at stå på klem for dem, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

- Hvis de vender rundt i morgen og siger, at de har fortrudt det hele og gerne vil være med fortsat, så er der også en klar opbakning til det fra dansk side, siger han på et pressemøde onsdag morgen.

- Men så god er verden nok ikke, trods alt.

Udtalelsen ligger i forlængelse af budskabet fra den nye franske præsident, Emmanuel Macron. Efter et møde med den britiske premierminister, Theresa May, udtalte Macron tirsdag:

- Selvfølgelig står døren altid åben, så længe forhandlingerne om brexit ikke er afsluttede.

I samme ombæring slog han dog fast, at han respekterer det britiske folks beslutning - og at han håber, at forhandlingerne om brexit vil kunne gå i gang hurtigst muligt.

På samme pressemøde slog May fast, at tidsplanen for de kommende brexit-forhandlinger holder, selv om udfaldet af det britiske valg blev anderledes, end premierministeren havde håbet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.