Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen vil igen gå til valg på at fjerne topskat

Liberal Alliance har ikke opgivet kampen for at få fjernet topskatten, selv om den har været resultatløs.

København. En af Liberal Alliances helt store mærkesager er at få fjernet topskatten, som rammer de danskere, der tjener allermest.

Partiet har på trods af et borgerligt flertal i Folketinget dog måttet erkende, at der er lang vej til målet.

Og da man i november 2016 gik i regering med Venstre og Konservative, var kravet i regeringsgrundlaget omskrevet til, at færre skulle betale topskat.

Alligevel slår partileder Anders Samuelsen lørdag på partiets landsmøde fast, at Liberal Alliance ikke har opgivet kampen for at få fjernet marginalskatten.

- Vi går helt sikkert også til valg næste gang på at fjerne topskatten, ligesom vi også vil halvere selskabsskatten og fjerne registreringsafgiften helt, siger han.

Ifølge Samuelsen vil kravet om en lavere topskat være at finde i det 2030-program, som partiet vil præsentere til efteråret.

- Der er jo ikke ændret noget, bare fordi vi er blevet regeringsparti.

- Og vi kan heller ikke love, at vi kommer igennem med det, for det kræver 90 mandater.

- Men hvis man ser på, hvad vi har opnået, selv om der ikke var flertal for det inden det seneste valg, så er der ingen grund til at sænke ambitionerne, siger Anders Samuelsen.

Han henviser blandt andet til de sænkninger af registreringsafgifterne, som partiet er kommet i mål med.

Samuelsen nægter også at acceptere, at topskatten er kommet for at blive, selv om der lige nu ikke er politisk flertal for at fjerne den.

- Topskatten er der jo kun lige nu, fordi den er der. Det svære er bare at afskaffe den.

- Men når vi først får den afskaffet, er der jo ikke et eneste parti bortset fra Enhedslisten, der vil gå til valg på at få den gennemført, siger formanden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.