Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen om ny møderække: Vi giver os selv tid

Møderække om landbrugspakke betyder, at de blå partier kommer ud af den stressede situation, man er havnet i.

Anders Samuelsen(LA)) ankommer til forhandlinger i statsministeriet med Blå blok onsdag 24.02.2016 (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Anders Samuelsen(LA)) ankommer til forhandlinger i statsministeriet med Blå blok onsdag 24.02.2016 (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

København: Tid er en dyr handelsvare.

Det er dog netop, hvad blå blok har investeret i ved at tage et pusterum og give sig selv tid til at finde en løsning på de seneste døgns hændelser.

Sådan er meldingen fra Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, efter møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige partiledere i blå blok.

- Nu kommer vi ud af den stressede situation, hvor det hele skal afgøres på to minutter. Vi giver os selv tid til at finde en løsning, siger Anders Samuelsen.

Han henviser til, at der torsdag er indkaldt til en møderække, hvor de blå partier vil forsøge at finde grønne tiltag for at imødekomme De Konservative, som har udtrykt mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Det skete efter, at Eva Kjer Hansen tirsdag under en høring af forskere blev beskyldt for at bruge "vildledende" tal i beregningerne bag landbrugspakken.

Torsdag skal centrale dele af landbrugspakken til afstemning i folketingssalen, hvor der fortsat er blåt flertal for pakken.

Pakken bliver altså stemt igennem til trods for, at De Konservative hverken har tillid til ministeren eller beregningerne bag landbrugspakken, som partiet mener ikke er "retvisende".

Det skal dog ikke gå ud over landbruget, lød begrundelsen tirsdag aften fra De Konservative, der således stemmer for landbrugspakken.

Efter mødet i Statsministeriet fastholder K-formand Søren Pape Poulsen mistilliden:

- Der er ikke sket en nyudvikling i vores holdninger. Jeg konstaterer bare, at nu får vi nogle få dage med forhandlinger om en tillægspakke.

- At jeg har været til møde ved statsministeren gør ikke, at vi pludselig har fået tillid til miljø- og fødevareministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.