Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen om migrantstrøm: Vi skal stabilisere Subsahara

Vi må stoppe migranter ved at stabilisere lande syd for Libyen, mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

ARKIVFOTO. På et møde i Paris siger Anders Samuelsen, at landene syd for Libyen skal stabiliseres i håbet om at stoppe migrantstrømmen til Europa.
ARKIVFOTO. På et møde i Paris siger Anders Samuelsen, at landene syd for Libyen skal stabiliseres i håbet om at stoppe migrantstrømmen til Europa.

Der kommer stadig alt for mange migranter fra Libyen over Middelhavet til Italien.

Derfor må EU stoppe strømmen af migranter fra Vestafrika ved at stabilisere landene syd for Libyen.

Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter sit møde i Paris med den franske Europa- og udenrigsminister, Jean-Yves le Drian.

De drøftede Storbritanniens farvel til EU, Ruslands indblanding i Ukraine og de vestlige valg, borgerkrigen i Syrien og uro i Mellemøsten samt strømmen af migranter over Middelhavet.

»Vi har til dels fået lukket Balkan-ruten. Der kommer heller ikke mange migranter over Gibraltar. Men Libyen er et kæmpe problem. Vi har reelt at gøre med en stat, som ikke eksisterer længere,« siger Anders Samuelsen.

»Det betyder, at de europæiske grænser ikke ligger nord for Middelhavet. Men faktisk syd for Libyen. Derfor bliver vi nødt til at få stabiliseret de lande, som ligger syd for Libyen. Derfor er Danmark aktivt til stede i Mali.«

I EU er den fransk-tyske alliance styrket efter valget af Emmanuel Macron som fransk præsident og et klart flertal ved parlamentsvalget til hans parti La République en marche.

Udenrigsministeren frygter ikke, at Danmark klemmes af styrket forsvarssamarbejde i EU.

»Nej. Vi er engageret via FN. I Mellemøsten er vi med i en koalition mod Isil. Vi er selvfølgelig nødt til at forholde os til, at andre lande vil forsøge at engagere sig via andre kanaler,« siger Anders Samuelsen, der bruger en anden betegnelse for Islamisk Stat.

Overfor sin franske kollega lagde han vægt på, at Danmark ønsker et stærkt, men smallere EU.

»Som fokuserer på kernen i det europæiske projekt, nemlig at vi holder fred i Europa. Frihandel. Og forsvar for frihed: Altså at vi sammen bekæmper terrorisme der, hvor den opstår,« siger Anders Samuelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.