Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen: Niels Helveg var en legende i dansk politik

Udenrigsministeren nød sin sidste samtale med sin forgænger Niels Helveg Petersen, der er gået bort.

- Niels Helvegs behagelige væsen gjorde altid indtryk. Hans indsigt gjorde en klogere. Hans humor - som for få kendte til - spredte glæde. Hans smittende latter. Hans selvironi. Hans tvivl, skriver udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på Facebook om afdøde Niels Helveg Petersen. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
- Niels Helvegs behagelige væsen gjorde altid indtryk. Hans indsigt gjorde en klogere. Hans humor - som for få kendte til - spredte glæde. Hans smittende latter. Hans selvironi. Hans tvivl, skriver udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på Facebook om afdøde Niels Helveg Petersen. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen

Der er ikke meget politik siden 1966, som den tidligere leder af Det Radikale Venstre Niels Helveg Petersen ikke har sat sit præg på.

Det skriver udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på Facebook oven på nyheden om, at den mangeårige folketingspolitiker sov ind natten til lørdag i en alder af 78 år.

- Niels Helvegs behagelige væsen gjorde altid indtryk. Hans indsigt gjorde en klogere. Hans humor - som for få kendte til - spredte glæde. Hans smittende latter. Hans selvironi. Hans tvivl.

- Han havde det hele - også når han løftede stort ansvar. Der er rigtig meget pænt at sige om Niels Helveg, skriver udenrigsministeren.

Niels Helveg Petersen blev valgt ind i Folketinget i 1966.

- Det føles, som om han altid har været med. Han blev valgt ind i Folketinget i 1966 - to år før min far blev valgt. Et år før jeg selv blev født, skriver Anders Samuelsen.

Udenrigsministerens far, Ole Samuelsen, sad i Folketinget som medlem af Det Radikale Venstre sammen med Niels Helveg Petersen.

Senere kom også Anders Samuelsen til i den radikale folketingsgruppe, inden han stiftede partiet Ny Alliance, der senere skiftede navn til det nuværende Liberal Alliance.

Niels Helveg kom i Anders Samuelsens barndomshjem, fortæller han på Facebook.

- Jeg husker, at jeg som ung syntes, at det var kæmpestort at møde ham.

- Og senere kæmpestort at tale med ham. Og senere endnu at arbejde sammen med ham, da jeg selv kom i Folketinget og fik den ære at være kollega med ham.

I 1980'erne sad Niels Helveg i en regering ledet af den konservative Poul Schlüter. Og 1990'erne sad han i en regering ledet af socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen.

Størstedelen af årene, fra 1993 til 2000, som udenrigsminister.

- Da jeg selv blev udenrigsminister, inviterede jeg som noget af det første Niels Helveg op på sit gamle kontor på 6. sal - et kontor som nu var blevet mit, så jeg endnu engang kunne lytte, lære og blive inspireret af denne legende, skriver Anders Samuelsen.

- Også på de områder, hvor vi ikke var enige.

- Da han gik, tænkte jeg, at han virkede til at være i fin form. Jeg nød også denne sidste samtale. Nu er han her ikke mere. Han vil blive savnet af rigtig, rigtig mange, tilføjer udenrigsministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.