Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen korrekser Hjort: Ikke brug for flere værnepligtige

Flere værnepligtige er ikke regeringens politik, siger Anders Samuelsen og går i rette med forsvarsministeren.

Arkivfoto. Flere værnepligtige er ikke regeringens politik, siger Anders Samuelsen og går i rette med forsvarsministeren.
Arkivfoto. Flere værnepligtige er ikke regeringens politik, siger Anders Samuelsen og går i rette med forsvarsministeren.

Det er ikke regeringens politik at øge antallet af værnepligtige.

Det siger udenrigsminister og politisk leder for Liberal Alliance Anders Samuelsen.

»Det kan godt være, Claus Hjort godt kunne tænke sig flere værnepligtige. Men det er ikke regeringens politik,« siger Anders Samuelsen.

Meldingen kommer, efter at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et interview med TV2 har sagt, at han gerne ser lidt flere værnepligtige.

Forsvarsministeren siger i interviewet, at forsvaret skal kunne præstere mere, ikke mindst i lyset af en troppeopbygning i det vestlige Rusland.

Anders Samuelsen er enig med forsvarsministeren i, at forsvaret skal have et »substantielt løft«.

Men heri ligger - ifølge Samuelsen - ikke, at antallet af værnepligtige øges ud over de nuværende 4200 mand.

Samuelsen siger, at han ikke har set dokumentation for, at en øgning af antallet af værnepligtige er det, der skal til for at løse de udfordringer, som forsvaret står med.

Er der noget, forsvarsministeren så har misforstået?

»Jeg præciserer bare, hvad der er regeringens politik. Andet er der ikke i dét,« siger Anders Samuelsen.

Han mener, at Claus Hjort med sit udsagn muligvis har »tænkt højt«, men at det ikke kan tages for andet end forsvarsministerens personlige mening.

Hvordan Anders Samuelsen ønsker at styrke forsvaret, vil han ikke uddybe på nuværende tidspunkt.

»Det tager vi til efteråret, når vi for alvor skal i gang med et nyt forsvarsforlig,« siger han.

Meldingen om flere værnepligtige fik tidligere fredag en varm modtagelse hos Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup.

»Det er sådan set vores forslag. Vi ønsker flere værnepligtige og længere værnepligt,« lød det.

Ifølge Marie Krarup bør antallet af værnepligtige fordobles til op mod 10.000 mand.

Debatten er blevet aktuel, fordi det nuværende forsvarsforlig udløber ved årets udgang.

Bag forliget står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Forsvarsministerens pressesekretær meddeler, at Claus Hjort Frederiksen ikke har mulighed for at kommentere sagen fredag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens særlige rådgiver, Jacob Bruun Christensen, oplyser, at statsministeren er på ferie og ingen kommentarer har til meningsudvekslingen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.