Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen: Ingen danskere vil blive berørt af USA's indrejseforbud

Ingen danske statsborgere vil blive nægtet indrejse i USA, har den amerikanske ambassade oplyst.

Protest ved Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport over indrejseforbuddet.
Protest ved Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport over indrejseforbuddet.

København. Ingen danskere med dobbelt statsborgerskab vil blive berørt af USA's midlertidige indrejseforbud. Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til Ritzau.

Indrejseforbuddet er på 90 dage for borgere fra syv lande, hvor befolkningen overvejende er muslimsk. Men det omfatter i udgangspunktet også folk med dobbelt statsborgerskab.

Dog ikke danskere med dobbelt statsborgerskab til et af de syv lande på listen, oplyser udenrigsministeren.

- Vi har fået besked fra den amerikanske ambassade, at danskere med dobbelt statsborgerskab ikke bliver berørt, siger Anders Samuelsen, der er på besøg i Ukraine i disse dage.

- Vi har modtaget beskeden fra den amerikanske ambassade, og derfor må vi regne med, at det effektueres med det samme, tilføjer ministeren.

Storbritannien har ifølge det britiske udenrigsministerium også sikret sig en undtagelse fra indrejseforbuddet. Det betyder, at briter med dobbelt statsborgerskab i udgangspunktet godt kan rejse til USA.

- Vi har haft folk i marken i London for at finde ud af, hvad briterne havde fundet ud af. Og selvfølgelig også i Washington. Og nu har vi en afklaring, siger Anders Samuelsen.

- Dermed skulle vi være i en situation nu, hvor danske statsborgere ikke bliver berørt af situationen. Det er det, vi har ønsket at få en afklaring på.

Anders Samuelsen har tidligere kaldt indrejseforbuddet for "uklogt". Og tidligere tirsdag kaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det "et upræcist instrument" i forhold til formålet med at bekæmpe terror.

Enhedslisten har indkaldt Folketinget til en hasteforespørgsel for at fordømme indrejseforbuddet og andre tiltag fra den nye amerikanske præsident, Donald Trump.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.