Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen forsikrer: Jeg bliver som leder af LA

Trods intern kritik har Samuelsen ingen planer om at gå af, hverken som partileder eller udenrigsminister.

Trods intern kritik har Samuelsen ingen planer om at gå af, hverken som partileder eller udenrigsminister. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Trods intern kritik har Samuelsen ingen planer om at gå af, hverken som partileder eller udenrigsminister. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Der er begået procesfejl, og ansvaret er 100 procent mit.

Sådan lyder erkendelsen fra Liberal Alliances partileder, udenrigsminister Anders Samuelsen.

Men det betyder ikke, at der er brug for en ny leder af Liberal Alliance, fastslår han torsdag, hvor Liberal Alliances folketingsgruppe mødes. Flere medier har de seneste dage bragt kritik fra lokalformænd fra partiet.

Men det får ikke Samuelsen til at overveje at forlade posten. Til spørgsmålet om, hvorvidt han bliver som partileder, svarer han uforbeholdent ja.

»Jeg har noteret mig, at der er en tre stykker, der har lagt navn til, at de synes, at der skal en ny leder til,« siger Samuelsen.

»Det er ikke det, der er spørgsmålet. Det relevante spørgsmål er, hvordan vi kommer videre,« siger han.

Men din lederrolle er der ikke tvivl om?

»Nej. Det er der selvfølgelig ikke.«

»Jeg har fuld opbakning i folketingsgruppen. Jeg har fuld opbakning i partiet. Jeg tror, at I har brugt rigtig meget energi på at finde så mange som muligt, der havde kritiske bemærkninger.«

»Der er aldrig noget parti, hvor der er 100 procent opbakning til lederen. Men med de procenter, vi er oppe på, tror jeg, at jeg kan være ret godt tilfreds med.«

Samuelsen ser ingen problemer i at forene jobbet som udenrigsminister med at være leder af et politisk parti.

»Vi lever ikke i 1970, hvor der ikke var internet, og mobiltelefonerne var ringe. Vi kan sagtens køre ledelse på den måde, som vi gør,« siger Anders Samuelsen.

Kritikken fra baglandet skyldes, at Liberal Alliance før jul truede med at stemme imod regeringens egen finanslov, hvis ikke der forinden var indgået en aftale om historisk store skattelettelser.

Det krav måtte LA opgive. Regeringen går i stedet efter små skattelettelser. Og Samuelsen udsendte onsdag aften en uforbeholden undskyldning på sin facebookprofil.

Han mener ikke, at der er en tillidskrise i partiet.

»Vi går i den rigtige retning. Der er bare nogle, der synes, det ikke går hurtigt nok.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.