Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen: »Folkeskolen er blevet et eksperiment for nævenyttige politikere«

Folkeskolereformen er blevet en ødelæggende spændetrøje for både elever og lærere i den danske folkeskole, mener LA-leder Anders Samuelsen. Ifølge en ekspert kan der godt ryddes op i antallet af mål i folkeskolen, men politikerne er delte.

Folkeskolereformen er blevet en ødelæggende spændetrøje for både elever og lærere i den danske folkeskole, mener LA-leder Anders Samuelsen. Ifølge en ekspert kan der godt ryddes op i antallet af mål i folkeskolen, men politikerne er delte. (foto: Henning Bagger/Scanpix2016)
Folkeskolereformen er blevet en ødelæggende spændetrøje for både elever og lærere i den danske folkeskole, mener LA-leder Anders Samuelsen. Ifølge en ekspert kan der godt ryddes op i antallet af mål i folkeskolen, men politikerne er delte. (foto: Henning Bagger/Scanpix2016)

Folkeskolereformen er en eklatant fiasko, de bindende mål en katastrofe, og taberne er hundredtusindvis af lærere, elever og deres forældre.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, uddeler drøje hug til reformen af den danske folkeskole og kredsen af partier bag, som hans eget parti ikke er en del af. Vi ser fundamentet under en kommende generation slå revner, mener han.

»Folkeskolen skal være tiltrækkende, også for stærke forældre og børn, for det skal være en skole for alle. Problemet er, at folkeskolen er blevet et eksperiment for nævenyttige politikere. De har kun gjort det værre og værre, senest med den nuværende folkeskolereform, og man har kun centraliseret og centraliseret. Folkeskolereformen er en fiasko, og forældrene tjekker deres børn ud,« siger Anders Samuelsen.

Siden reformen trådte i kraft i 2014 efter et langstrakt, dramatisk forløb med stor modstand fra bl.a. lærerne, har den været udskældt fra flere sider. Især de længere skoledage har været et kritikpunkt, og flere skoler har da også søgt om dispensation for at få lov til at forkorte dagene.

Det er den længere tids massiv kritik samt en ny opgørelse over de bindende mål i folkeskolen, der får LA-lederen til at komme med sin opsang.

Lektor Keld Skovmand har i bogen »Uden mål og med« opgjort, at antallet af bindende mål er vokset til 3.990, og det er ifølge Anders Samuelsen »fuldstændig mindblowing«.

Foruden længere skoledage, mere bevægelse og lektiecafeer medførte folkeskolereformen, at undervisningen skal styres af såkaldte læringsmål, som dikterer, hvad eleverne skal lære i hvert enkelt fag frem for, hvad lærerne vil undervise eleverne i.

Anders Samuelsen vil helt af med de mange mål og i stedet indrette folkeskolen med ét overordnet mål, som skal være en forenklet udgave af folkeskolens såkaldte formålsparagraf, der skal sikre, at skolen er alment dannende.

»Folkeskolen skal give eleverne færdigheder og kundskaber og forberede dem til at leve og deltage i et samfund med demokrati, frihed og folkestyre. Så må de enkelte skoler tilrettelægge det bedst muligt,« siger Anders Samuelsen.

Staten strammer grebet

Flere eksperter sagde til Jyllands-Posten i sidste uge, at staten er ved at stramme grebet om undervisningen i folkeskolen med de mange mål, og de Radikales leder, Morten Østergaard, har også udtrykt bekymring over udviklingen. Han erklærer sig nu »helt enig« i Anders Samuelsens tankegang.

»Ideen med folkeskolereformen var at give mere frihed til den enkelte skole og forenkle målene, men der er sket det fuldkommen modsatte. Der er tale om en galopperende overimplementering, og det giver ingen mening at tro, at man kan håndstyre aktiviteterne i hver enkelt time fra centralt hold,« siger Morten Østergaard, hvis parti er en del af folkeskoleforligskredsen.

Han er dog modstander af kun at have ét overordnet mål, da det for ham er »afgørende« også at have mål for at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund.

Undervisningsordfører for Socialdemokraterne, Annette Lind, mener omvendt, at der ikke er sket en udvikling i retning af for meget detailstyring med folkeskolereformen.

»Før havde vi opsat nogle slutmål, men nu har vi i stedet lavet vejledende mål. Det er netop tænkt som noget, lærerne kan bruge som et redskab, så de hele tiden kan se, hvordan eleven udvikler sig. Det er jo ikke sådan en rigid tjekliste, de skal gå igennem,« siger hun.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh understreger, at folkeskolen i dag er »meget detailstyret«. Ifølge ham er det et »sundt princip« at sikre frihedsgrader til den enkelte ledelse – i dette tilfælde skolerne – når man opsætter mål i den offentlige sektor.

»Når man fra centralt hold fastsætter, hvad resultatet skal være, men giver den enkelte ledelse frihed til at udføre opgaven, får man de bedste resultater,« siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

»Men der er virkelig tale om en balancegang, for folkeskolen skal hænge sammen med hele undervisningssystemet, og derfor er man nødt til at lære nogenlunde det samme og have mål for det. Men der er meget af den styring, der foregår, som man godt kunne give slip på.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.