Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen efter skæbnemøde: Jeg bliver som partiets leder

Der er enstemmig opbakning til Anders Samuelsen som LA's partileder, lyder det efter møde i Nyborg fredag.

Liberal Alliances og resten af hovedbestyrelsen mødes for at drøfte om partiet skal fortsætte i trekløverregeringen. Her ankommer Anders Samuelsen til Gammel Vindinge konferencecenter i Nyborg fredag den 12. januar 2018.. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2018)
Liberal Alliances og resten af hovedbestyrelsen mødes for at drøfte om partiet skal fortsætte i trekløverregeringen. Her ankommer Anders Samuelsen til Gammel Vindinge konferencecenter i Nyborg fredag den 12. januar 2018.. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2018)

København. Liberal Alliance mødtes fredag i Nyborg, hvor partileder Anders Samuelsen over for sit bagland måtte forsvare sine handlinger i forhandlingerne om en skattepakke.

Anders Samuelsen understregede efter mødet med hovedbestyrelsen, at der er fuld opbakning til, at Liberal Alliance bliver i regeringen, og at partiet beholder ham som leder.

»Konklusion er, at Liberal Alliance bliver i regeringen og arbejder videre for at skabe flere liberale resultater. Der er også fuldstændig enstemmig opbakning til, at jeg bliver som partiets leder,« sagde han efter mødet.

Torsdag og fredag valgte to af Liberal Alliances lokalformænd ellers at trække sig tilbage. Og der var da også flere ved mødet, som havde tænkt sig, at Liberal Alliance skulle trække sig fra trekløverregeringen.

»Der er et par stykker, som synes, at det kunne være en idé. Men blandt langt de fleste er der ingen tvivl om, at vi skal blive«, siger Anders Samuelsen.

Partilederen understregede, at skatteforhandlingerne har skadet partiets og hans egen troværdighed. Men nu handler det om at genopbygge partiets omdømme, lyder det fra Samuelsen.

»Jeg tror helt sikkert, at det her har kostet. Vi vil også se lave målinger i en periode, indtil vi får genopbygget tilliden. Sådan må det være. Det har en pris at gå frem på isen og se, at den is, man bevægede sig ud på, ikke holdt. Så må man ind på land igen og starte forfra«, siger Samuelsen og fortsætter:

»De slag, som det har givet på troværdigheden, skal jeg bruge tid på at genopbygge på partiets vegne, og det kommer jeg også til at gøre.«

Den kritiske situation i LA er blandt andet opstået ved, at Anders Samuelsen forud for skatteforhandlinger fejrede "historiske" skattelettelser.

I takt med at forhandlingerne skred frem, blev disse skattelettelser mindre og mindre. Det gav rum til kritik fra baglandet, da partiet i dets regeringstid endnu ikke har fået gennemført de store skattelettelser, som det ellers har markeret sig på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.