Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen: Det tager kun fem timer at lave 2025-plan

Efter Løkke har udskudt skattereform til efteråret reagerer Liberal Alliances leder omgående på Twitter.

Ruds Vedby: I foråret 2016 vil regeringen indkalde til forhandlinger om at sænke skatten på arbejde, fremgår det af V-regeringens regeringsgrundlag. Men det løfte kommer regeringen ikke til at holde.

Tirsdag udskød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forhandlingerne til efteråret, fordi han først vil have klarhed over omkostningerne til asylkrisen og derefter fremlægge en 2025-plan "til sommer".

Den forklaring møder dog ikke forståelse i regeringens støtteparti Liberal Alliance. Allerede mens Lars Løkke Rasmussen var i gang med sit pressemøde tirsdag, skrev Anders Samuelsen på Twitter - let omskrevet:

- Der ligger allerede en færdig økonomisk redegørelse i Finansministeriet som ikke er blevet offentliggjort. Den skal justeres til 2025 - det tager max fem timer, skrev Anders Samuelsen.

Dermed henviser han til, at regeringen løbende offentliggør deres forventninger til udviklingen i dansk økonomi i rapporter kaldet Økonomisk Redegørelse. Den seneste er fra december.

I redegørelsernes ser regeringen også længere frem end det kommende år.

Mandag advarede Anders Samuelsen om, at han ikke kan garantere regeringens overlevelse efter grundlovsdag, hvis den ikke som lovet i regeringsgrundlaget indkaldte til skatteforhandlinger i foråret.

Det er dog fortsat uklart, om Liberal Alliance vil gøre alvor af truslen. Det vil i givet fald formentlig kræve et mistillidsvotum i folketingssalen, hvor partierne i rød blok også udtrykker mistillid til regeringen.

Så langt har Anders Samuelsen ikke udtrykt vilje til at gå. Han vil blot ikke længere garantere regeringens overlevelse, siger han.

Også De Konservative har et stort ønske om snart at indlede skatteforhandlinger. Partiets formand, Søren Pape Poulsen, er dog forstående over for Løkkes beslutning om først at klarlægge økonomien frem til 2025.

Det kan måske endda vise sig at være en fordel for de partier, som ønsker lavere skat, håber Pape:

- Fint med 2025-plan, for det giver større råderum til skattelettelser. Og skatten skal ned, skriver Søren Pape Poulsen på Twitter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.