Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Samuelsen: Det kræver kun fire mand at danne en regering

Efter sin opfordring til at der bliver dannet en flertalsregering blev Liberal Alliance-formand Anders Samuelsen på dagens landsmøde afkrævet svar på, om hans ultimatum til regeringen så er trukket tilbage.

Liberal Alliance holdt lørdag landsmøde i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses partileder Anders Samuelsen på talerstolen.
Liberal Alliance holdt lørdag landsmøde i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses partileder Anders Samuelsen på talerstolen.

Opfordringen fra LA-formand Anders Samuelsen til at få dannet en flertalsregering bestående af de fire borgerlige partier har skabt en vis forvirring om, hvorvidt samme Samuelsen trusler om at ville vælte regeringen dermed er trukket tilbage.

Liberal Alliances formand har gennem de seneste måneder flere gange udtalt, at han er indstillet på at trække sin støtte til regeringen, hvis ikke der sker sænkelser af topskatten i forbindelse med en ny skattereform. I første omgang lød det fra Liberal Alliance, at man kunne ville garantere regeringens overlevelse frem til Grundlovsdag, hvis ikke der blev sat gang i skatteforhandlinger. Siden er den deadline rykket til årsskiftet.

Men eksisterer truslerne fortsat efter opfordringen til at der dannes regering med flere borgerlige partier, ville pressen gerne vide på dagens landsmøde.

Betyder det, at hvis der ikke kommer topskattelettelser til efteråret, så bliver regeringen væltet?

»Jeg har ikke ændret noget i mine signaler. Jeg siger klart og tydeligt, at vi ikke som parti bare kommer til at lægge stemmer til en fortsættelse af nulvækst. En vækst på 0,9 procent er katastrofalt, og de, der bliver ramt hårdest, er de udsatte og de, der har brug for ny medicin. Derfor siger jeg, at vi skal sætte os sammen og diskutere det igennem.«

Har din retorik hidtil været forkert?

»Nej.«

Er du mindre ultimativ, hvis du kan komme i regering?

»Hvis man kommer i regering, så gør man det på baggrund af, at man har skrevet et fælles regeringsgrundlag, og så er det dét, man holder sig til, og så er der ikke noget, der hedder ultimatum. Du kan sige, at der slås man, inden man går i regering om at skrive et regeringsgrundlag, og når slåskampen er overstået - og det må gerne være på et kurophold - så er det dét, man står sammen om. Det har jeg prøvet før hos de Radikale.«

Så man er mindre ultimativ?

»Hvis man går ind i en regering, går man ind, fordi man har haft en forhandling, og fordi man kan se sig selv i det. Så er det overstået, og så går man til et valg sammen og får gennemført ting.«

Så din automatiske støtte, du trak, den er tilbage?

»Der er ikke noget, der er ændret. Jeg er kommet med en fremstrakt hånd og en positiv ånd. Jeg tror, alle kan se, at det er ikke kønt, det der forgår. Det er ikke effektivt. Jeg tror, der er mange, der efterlyser noget, som er både kønt og effektivt.«

Men tanken om en flertalsregering døde i sommer. Er det så realistisk?

»Det er kun indtil, at fire mennesker bliver enige om, at det ikke er urealistisk. Det er Lars, Kristian, Søren og Anders.«

Var det så ikke en fejl at fremsætte truslerne?

»Jeg har bare konstateret det, jeg har sagt i fem år, fra vi lå på 0,0 procent, at den dag, vi kommer i en situation, hvor vi har de afgørende mandater, så skal man kunne se afgørende ændringer i dansk politik. Det har vi set blandt andet med sænkelsen af registreringsafgiften. Ingen af jer troede på, at det kunne lade sig gøre. Det kunne det så godt. Sådan er det måske også med situationen med en flertalsregering. Men så kan det måske godt lade sig gøre.«

Du truer vel stadigvæk, du lader den hænge i luften ...?

»Nu gider jeg ikke tale mere om trusler...«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.