Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan vil regeringen sætte fut i udvisninger

Den længe ventede strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken 2017-2018 præsenteres af regeringen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) præsenterer den længe ventede strategi for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Arkivfoto. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) præsenterer den længe ventede strategi for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Arkivfoto. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen

København. Som led i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitik vil regeringen sætte fart på udsendelse af afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge.

Regeringens nye strategi følger op på en udredning om samme emne fra maj sidste år.

Terror, migration, sikkerhed i nærområdet, globalisering, Arktis, EU's fremtid og brexit er de vigtigste fokuspunkter i strategien.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) understreger vigtigheden i lyset af, at verden er i hastig forandring.

- Det er en etårig strategi, vi laver. Men vi skal også fastholde det lange lys.

- Vi skal fremme en situation, hvor vi har mindre terror, mere demokrati og frihed, mere ytringsfrihed, mere forsamlingsfrihed og religionsfrihed og frie markeder, siger han.

Der afsættes 75 millioner kroner til at sende afviste asylansøgere hjem ved at "fremme frivillig udrejse".

Regeringen har derfor allerede udnævnt den 51-årige diplomat og ambassadør i Malaysia, Nicolai Ruge, som Danmarks første udsendelsesambassadør.

Desuden er etableret to stillinger som "udlændingeattachéer" og etableret en særlig udsendelsesenhed i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der også skal fokusere på at sende kriminelle udlændinge hjem.

- Udsendelsesambassadøren skal sikre, at flere afviste asylansøgere bliver sendt hjem hurtigere. Han skal åbne døre i de lande, vi skal have aftaler med, for at det vil lykkes, siger Anders Samuelsen.

Hvad så hvis landene ikke vil tage imod?

- Vi tror på, at de kommer til at gøre det, og at vi har de redskaber, der skal til for at sikre, at de kommer til at tage imod, siger ministeren.

Udsendelsesattachéerne tilknyttes ambassaderne i Kenya og Afghanistan.

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) skal pengene bruges i et "noget-for-noget-princip".

Landene får penge til opbygning af kapacitet og uddannelsestilbud til de afviste asylansøgere. Til gengæld skal de hjemtage deres egne borgere.

- De lande, som i dag afviser at modtage egne borgere, skal gøre det ud fra et noget-for-noget-princip. Derfor har vi øremærket 75 millioner kroner i form af en udsendelsespulje, som udsendelsesambassadøren kan råde over.

- Desuden kan udviklingsbistand bruges til at forbedre forholdene i nærområderne, så vi undgår sekundær migration, altså at folk flygter væk fra nærområder, siger hun.

Pengene skal også bruges på at identificere de afviste asylansøgere for at sikre, at de stammer fra det pågældende land.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.