Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan blev Danmarks bedste statsminister fundet

Berlingske.dk har kåret tidernes bedste danske statsminister. Her kan du læse, hvordan vi har gjort, hvem vi har spurgt, og hvad statsministrene er blevet vurderet på.

Berlingske.dk har søgt at kåre Danmarks bedste statsminister gennem tiderne. Her kan du læse, hvilken metoden vi brugte i undersøgelsen.

Berlingske.dk har bedt 28 forskellige historikere eller folk med særlig interesse for politik og statsministre om at vurdere ni danske statsministre på fem forskellige parametre.

  • Politisk samarbejdsevne«
  • »Økonomisk Styring«
  • »Udenrigspolitisk tæft«
  • »Personlig gennemslagskraft og/eller karisma«
  • »Lederevner i forhold til eget parti«
  • Eksperterne har givet dem point i hver kategori fra ét til ti med ti som det bedste.

    Hvem er med i kåringen
    For at blive kvalificeret til bedømmelse skulle statsministrene have regeret landet i mindst to valgperioder og mindst fem år i alt. Det er gjort for at skære feltet ned fra de 41 mænd, der har besiddet posten siden enevældens ophør.

    Her er de statsministre, der blev udvalgt til bedømmelse:

    J. B. S. Estrup (11.06.1875 - 07.08.1894)

    C. Th. Zahle (28.10.1909 - 05.07.1910 samt 21.06.1913 - 29.03.1920)

    C. Th. Stauning (23.04.1924 - 14.12.1926 samt 30.04.1929 - 04.05.1942)

    H. C. Hansen (01.02.1955 - 21.02.1960)

    J. O. Krag (03.09.1962 - 02.02.1968 samt 11.10.1971 - 05.10.1972)

    A. Jørgensen (05.10. 1972 - 19.12.1973 samt 13.02.1975 - 10.09.1982)

    P. Schlüter (10.09.1982 - 25.01.1993)

    P. Nyrup Rasmussen (25.01.1993 - 27.11.2001)

    A. Fogh Rasmussen (27.11.2001 - 13.11.2007)

    28 eksperter
    Eksperterne har vi fundet på landets universiteter samt på CBS. De er så vidt som muligt udvalgt af det enkelte universitet, men vi har også lyttet til eksperterne og ladet dem pege på kollegaer, som kunne tænkes at være kompetente til at svare. Vi har valgt primært at lade historikere deltage i undersøgelsen. Enkelte eksperter uden for universitetsverdenen er også blevet spurgt, hvis de har haft en ekspertise i danske statsministre.

    Her er listen over historikere og andre statsminister-eksperter, som Berlingske.dk har spurgt.

    Vi havde havde spurgt flere end de 28 eksperter. Men vi lukkede undersøgelsen den 25. februar 2009, og da var der 28 besvarelser.

    Forbehold
    Det siger sig selv, at dette er et tankeeksperiment og ikke en videnskabelig undersøgelse. En oplagt svaghed ved vores metode er, at vi ikke har haft mulighed for at lade eksperterne vurdere alle statsministre siden 1849. Desuden kan det være svært at vurdere en statsminister, der sad i slutningen af 1800-tallet ud fra samme kriterier, som man vurderer for eksempel Anders Fogh Rasmussen på. Derfor er kategorierne, som danner rammen om eksperternes vurderinger, søgt formuleret så bredt som muligt, samtidig med, at de er tilstrækkeligt konkrete. Desuden kan der være grænser for eksperternes viden om bestemte tidsperioder.

    Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

    Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

    For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

    Tak for din forståelse.

    Hov! Hvor blev min artikel af..!?

    Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

    Tak for din forståelse.