Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Så kom den: Regeringen og DF lander skatteaftale til fem milliarder kroner

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at indføre et nyt skattefradrag for de lavest lønnede danskere samt et pensionsfradrag, som skal gøre det mere attraktivt at spare op til pension.

Regeringen og Dansk Folkeparti møder pressen efter de afsluttende forhandlinger om ny skatteaftale i Finansministeriet.
Regeringen og Dansk Folkeparti møder pressen efter de afsluttende forhandlinger om ny skatteaftale i Finansministeriet.

Det har været en lang, lang rejse, og undervejs har føjetonen om den borgerlige skattestrid ført til både ultimative krav og neddroslede ambitioner, regeringskrise og regeringsomdannelse i blå blok.

Men nu er VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti nået til enighed om en skattereform, om end en mindre af slagsen end den, der var på bordet under de tumultariske forhandlinger i december.

»Vi er blevet enige om en skatteaftale på fem milliarder kroner, som skal sænke skatten på arbejde og gøre op med samspilsproblemet,« siger finansminister Kristian Jensen (V) ved præsentationen af skatteaftalen.

Med aftalen indføres bl.a. et nyt jobfradrag på op til 2500 kroner, der skal understøtte regeringens ambition om, at »det bedre skal kunne betale sig at arbejde«. Samtidig sænkes bundskattesatsen med 0,02 procentpoint.

Ifølge regeringen vil skatteaftalen betyde, at 8500 færre personer fremover vil have en økonomisk gevinst på under end 2.000 kroner om måneden ved at være i et job frem for på overførselsindkomst.

Ligeledes betyder aftalen ifølge regeringens modelberegninger, at en HKer på mindsteløn vil få en årlig skattelettelse på 1850 kroner, en LOer en årlig skattelettelse på 2100 kroner og en direktør på 3150 kroner.

Prisen for dagens politiske aftale løber i alt op i fem milliarder kroner, hvoraf de 3,5 milliarder hentes fra to tidligere politiske aftaler om genindførelsen af kontanthjælpsloftet i den såkaldte Jobreform 1 og den pensionsaftale, som blev indgået med Dansk Folkeparti i sommer.

Netop pension er et andet hovedpunkt i aftalen. Et nyt fradrag skal nemlig løse det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at det for nogle danskere ikke kan betale sig at spare op til pensionen. Her har parterne aftalt at indføre et nyt pensionsfradrag for pensionsindbetalinger op til 70.000 kroner.

»Det duer ikke, at det for mange mennesker i dag ikke kan betale sig at spare op til pension. Det kommer de nu til at kunne, og det er både mere rimeligt og økonomisk hensigtsmæssigt,« siger de Konservatives Rasmus Jarlov

I regeringens udspil til en skattereform fra efteråret var der både lagt op til at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, indføre et jobfradrag for de lavest lønnede på op til 4.500 kroner samt at indføre et pensionsfradrag på op til 5.500 kroner.

Planerne om at få ændret på loftet over beskæftigelsesfradraget fik forhandlingsforløbet med Dansk Folkeparti dog forpurret i december. Og i januar bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen så, at regeringen også havde droppet at få en større skatteaftale på plads, da de ikke ønskede at være bundet op på de udlændingestramninger, som Dansk Folkeparti krævede i modgift.

»Regeringen er kommet frem til den konklusion, at hvis vi skal have en god start på 2018, så skal vi hellere fokusere på de ting, vi kan blive enige om,« lød det dengang fra statsministeren.

Den manglende opbakning fra regeringens støtteparti betyder nu også, at jobfradraget bliver en del mindre, end hvad regeringen havde lagt op til, ligesom aftalen heller ikke betyder et syvmileskridt i retning af regeringens ambition om at øge arbejdsudbuddet med med 55.000 til 60.000 personer i 2025.

Skatteaftalen ventes at øge arbejdsudbuddet med 1200 personer. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) finder dog resultatet tilfredsstillende, bl.a. set i lyset af det forudgående forløb.

»Alle skattelettelser er gode skattelettelser. Vi kunne godt ønske os en større aftale, men vi er tilfredse med det, vi får,« siger han, mens Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, lægger vægt på,  at udlændingepolitikken endte med at være en del af skatteaftalen i form af skrappere optjningsprincipper.

»Det kan ikke lade sig gøre så hurtigt, når man kommer til Danmark, at få dagpenge, få kontanthjælp. Der kræver det en lang årrække, hvor man har været i Danmark eller i EU, før man kan få dagpenge. Vi sørger for at beskytte vores velfærd med den her aftale,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.