Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Så højspændt er slutspillet om landbrugspakken: Nu udveksler embedsmænd dokumenter på USB

Undtagelsen: Embedsmænd kommunikerer via USB-stik, og statsminister Lars Løkke Rasmussen presser på over for toppolitikere i EU. Regeringen er endt i et roulettespil om landbrugspakken - med så høj en indsats, at selv kvægbønderne udtrykker skepsis. Løkke skal ikke vise sig i forsamlingshuse, hvis bønderne bliver økonomisk ramt, lyder det.

Udveksling af dokumenter om landbrugspakken foregår på en måde, som involverede embedsmænd aldrig tidligere har oplevet. På et møde i Miljø- og Fødevareministeriet i maj blev embedsmændene fra departementet og tre styrelser opfordret til at anvende USB-stik.
Udveksling af dokumenter om landbrugspakken foregår på en måde, som involverede embedsmænd aldrig tidligere har oplevet. På et møde i Miljø- og Fødevareministeriet i maj blev embedsmændene fra departementet og tre styrelser opfordret til at anvende USB-stik.

Det var et særligt møde.

Den 13. maj i år trådte en kreds af kontorchefer og specialister sammen fra kl. 13.30 til 14.30 i Miljø- og Fødevareministeriets mødesal C i stueetagen.

Dagene forinden havde embedsmænd fra ministeriets ledelse, departementet, afholdt to forberedende møder, men dette var første gang fagspecialisterne fra de underliggende styrelser - Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen - deltog.

21 embedsmænd var inviteret til mødet, heraf 11 kontorchefer. For meget var på spil.

I begyndelsen af maj havde EU-Kommissionen sendt en urovækkende advarsel til regeringen. Landbrugspakken, som ellers skal forbedre vilkårene for danske landmænd, ville afføde så megen ekstra kvælstof i naturen, at Danmark risikerede at komme i konflikt med tre forskellige naturbeskyttende EU-direktiver, hed det i en såkaldt pilotskrivelse fra EU-Kommissionen. Og kommissionen har mulighed for at bremse danske sær- og støtteordninger - den danske kvægundtagelse og landdistriktsmidler - for mange millioner kroner.

Men det var ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Sagen om landbrugspakken havde allerede kostet en minister jobbet og sendt bidende plovfurer gennem sammenholdet i blå blok på Christiansborg. Gjorde kommissionen alvor af truslen, ville fortællingen om landbrugspakken blive umulig. At regeringen var gået så vidt med pakken, at den i stedet endte med straffe landmændene økonomisk.

Regeringen havde ti uger til at komme med et modsvar på EU-Kommissionens kritik. Derfor var embedsmændene samlet i stueetagen.

Men spørger man nogle af deltagerne ved mødet den 13. maj, toner hverken kvælstof, pilotskrivelse eller EU-direktiver frem som det første. Det gør USB-stik. For på mødet indskærpede en kontorchef fra departementet, at kommunikationen mellem departementet og styrelserne om regeringens svar til EU-Kommissionen skulle foregå på USB, forklarer de. Det var usædvanligt. Nok kan man i en fortrolig baggrundssamtale få en embedsmand til at erkende, at de mest følsomme og politisk ømtålelige oplysninger ikke nedfældes på skrift; at man i stedet ringer eller går i enerum og kommunikerer mundtligt. Men de embedsfolk, som Berlingske har talt med, har aldrig tidligere oplevet, at alternativ kommunikation er blevet så formaliseret som med landbrugspakken.

»Man har brugt utraditionelle metoder til udveksle beskeder og dokumenter om landbrugspakken i et omfang, jeg aldrig har oplevet før. Én af metoderne har været at transportere oplysninger frem og tilbage mellem departementet og styrelserne på USB-stik,« siger en person tæt på forløbet. Personen har betinget sig anonymitet af hensyn til sin fremtidige karriere.

Andre kilder peger på, at dekretet om brug af USB har affødt kapgang mellem det centrale departement og de underliggende styrelser, når der skal udveksles dokumenter.

Som en anden person, der er ansat i Miljø- og Fødevareministeriet og ligeledes har betinget sig anonymitet, forklarer om brugen af USB-nøgler:

»Flere medarbejdere er utrygge ved det. De har det dårligt med at arbejde på en måde, der er så mistænkelig og lyssky. Hele stemningen omkring landbrugspakken er blevet stadig mere anspændt og hemmelighedsfuld. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger kilden.

USB-metoden har tilsyneladende skabt forvirring og debat på gangene i departementet og styrelserne. For hvorfor kan medarbejderne ikke bare sende deres dokumenter via mail som hidtil, lyder det. Nogle embedsmænd har fået at vide, at det skyldes praktiske hensyn eller et forsøg på at undgå læk, andre har fået det indtryk, at det især var et forsøg på at mørklægge kritiske kommentarer fra styrelserne til departementet.

Uanset motivet afspejler brugen af USB-stik sagens alvor. At efterspillet om landbrugspakken er politisk højspændt. Og at der er så meget på højkant for regeringen, at usædvanlige metoder bliver taget i brug.

I alt endte embedsmændene med at afholde 13 møder i perioden 9. maj til 4. juli, inden regeringen kunne returnere de bedst tænkelige argumenter om landbrugspakken til kommissionen. Men sideløbende er Danmark i fuld gang med at rulle landbrugspakken ud med nye regler om bl.a. randzoner, gødning, husdyrbrug og havbrug.

»Jeg synes, at man spiller højt spil,« siger dr. jur. Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

»Man fortsætter med at udmønte de initiativer, som øger udledningen af kvælstof, i stedet for at afvente eller finde løsninger.«

Andre nye oplysninger viser ligeledes, at meget er på spil. Danmarks regeringschef, Lars Løkke Rasmussen (V), har personligt kastet sig ind i kampen for pakken over for EU-Kommissionen.

Det blev især bemærket, at Lars Løkke Rasmussen tog kontakt til en af EU-kommissionens mest magtfulde skikkelser 1. næstformand Frans Timmermans for at diskutere sagen. Telefonmødet blev arrangeret kun en uge efter Storbritanniens exit fra EU, og Løkke fik udarbejdet en notits »til brug for telefonsamtale med Timmermans« med temaet »Fødevare- og Landbrugspakken«, viser sagens dokumenter.

Samtalen fandt sted 2. juli og havde en sådan karakter, at Timmermans efterfølgende orienterede EUs miljøkommissær, Karmenu Vella, om indholdet, oplyser kilder til Berlingske.

Den danske statsministers opkald blev i høj grad bemærket i Bruxelles, forklarer en kilde i Bruxelles. For ingen i EU-Kommissionen var angiveligt i tvivl om, at formålet med samtalen var at lægge pres på, så landbrugspakken kunne blive accepteret hurtigst muligt, lyder forklaringen.

Interne regeringsdokumenter fra efteråret 2015 afslører, at man i regeringstoppen var klar over, at landbrugspakken var så hård ved naturen, at regeringen kunne afføde problemer med netop EU-Kommissionen. I et EU-notat fra oktober 2015 og i regeringstoppens såkaldte kvælstofcover fra december 2015 blev der advaret om, at Danmark kunne miste støttemidler og særordninger. De seneste måneder er de advarende ord forvandlet til virkelighed.

Den økonomisk fordelagtige danske kvægundtagelse, som tillader danske kvægbønder at udlede mere kvælstof end normale europæiske standarder, udløb i sommer og er endnu ikke blevet forlænget.

Det er helt åbent, hvordan forhandlingerne om landbrugspakken ender, men i Bruxelles undrer man sig over, at danske kvægbønder kan arbejde videre under kvægundtagelsen, når den formelt er udløbet.

For alle danske landmænd skal leve op til grænserne, som de er fastlagt i nitratdirektivet, så længe der ikke er indgået en aftale om en kvægundtagelse, skriver kommissionens talsmand på miljøområdet, Enrico Brivio, til Berlingske.

Om forløbet får konsekvenser, vil han ikke kommentere.

»Kommissionen er bekendt med situationen i Danmark«, konstaterer Enrico Brivio.

Organisationen Landbrug & Fødevarer har tidligere betonet, at fire andre EU-lande overskred udløbsdatoen på en kvægundtagelse med flere måneder.

Men fagfolkene i kommissionens generaldirektorat for miljø, DG Envi, er især bekymrede for, at landbrugspakken de første par år vil medføre øget forurening af det danske grundvand og overfladevand, erfarer Berlingske. Landbrugspakken indeholder en ny regulering af landmændene og en række initiativer, der skal modvirke mere kvælstof, men indsatserne har først fuld effekt fra 2019. Kommissionen er også skeptisk over for, at de modvirkende initiativer beror på frivillighed.

En kilde tæt på forhandlingerne oplyser, at parterne har løst en række store knaster, men at kommissionen fortsat har en række spørgsmål.

Venstre-regeringen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og de Konservative står bag landbrugspakken. De to sidstnævnte partier har sammen med rød blok i Folketinget undervejs udtalt hård kritik af regeringstoppen for at tilbageholde centrale informationer om landbrugspakken for Folketinget.

De danske kvægbønder understreger, at kvægundtagelsen er afgørende for mange landmænds eksistens. Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, henviser til, at op mod 40 pct. af alle kvægbønder skal finde ny jord eller lave nye aftaler, så de kan komme af med deres næringsstoffer, hvis kvægundtagelsen falder.

»Og det er ikke noget, man bare lige gør,« siger Peder Philipp.

»Der er rigtig meget på spil lige nu. Det gælder landmændenes tro på fremtiden. Forhandlingerne er også helt afgørende for Lars Løkke Rasmussen, regeringen og blå bloks troværdighed. Landbruget afsætter ikke Lars Løkke, det gør Folketinget. Men det bliver meget, meget vanskeligt for Lars Løkke og hele flertallet omkring Lars Løkke at komme rundt i forsamlingshusene, hvis ikke forhandlingerne lykkes på en måde, så de ikke får negative konsekvenser for landbruget. Det handler om, hvad regeringen gik til valg på,« siger Peder Philipp.

På spørgsmålet, om det er et paradoks, at bønderne risikerer at blive straffet af landbrugspakken, svarer Peder Philipp:

»Det er i den grad et paradoks. For jeg havde forventet, at blå blok havde afdækket, om det var en farbar vej, man kunne køre i forhold til EU-systemet. Men det fortæller også, at det politiske system ikke har forstået alvoren.«

I den europæiske miljøorganisation EEB (European Environmental Bureau) i Bruxelles følger man  forhandlingerne med bekymring.

»Det er overraskende, at et land som Danmark, der ellers har været foregangsland, hvad angår miljøbeskyttelse, pludselig har ændret kurs,« siger talsperson Faustine Bas-Defossez.

Herhjemme mener Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen ligger, som den har redt.

»Regeringen har nærmest udfordret alt, hvad der kan udfordres inden for EUs direktiver. Man har nok håbet, at ingen ville opdage det. Resultatet er et af de mest lukkede forløb, jeg nogensinde har set omkring en miljøsag,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, forventer, at forhandlingerne »stille og roligt falder på plads,« men har ellers ingen kommentarer og henviser til Miljø- og Fødevareministeriet.

Berlingske har fået udleveret lister over sagens akter fra Miljø- og Fødevareministeriets departement og styrelserne. En gennemgang tyder på, at man har journaliseret de samme dokumenter i departementet og styrelserne om Danmarks svar på EU-Kommissionens pilotskrivelse. Men departementet vil i modsætning til styrelserne ikke oplyse, hvornår dokumenterne er journaliseret.

Berlingske har stillet Miljø- og Fødevareministeriet 12 spørgsmål om brugen af USB-stik og forhandlingerne. Ingen i ministeriet har ønsket at lade sig interviewe og har heller ikke besvaret spørgsmålene. Ministeriet har sendt et overordnet skriftligt svar:

»Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at ministeriets medarbejdere udveksler dokumenter på mange måder. Der kan være praktiske hensyn og hensyn til fortrolighed. Uanset arbejdsform eller måder dokumenter udveksles på, så er det vigtigt at slå fast, at der altid er journaliseringspligt. Berlingske har fået aktindsigt i journallister, der viser, at der er journaliseret i sagen. Det er derfor fejlagtigt af Berlingske at antyde, at der skulle være motiver om det modsatte. Den simple forklaring på, at departementet ikke har et dokument med journaliseringsdatoerne i modsætning til styrelserne, er, at der benyttes forskellige it-systemer. I departementet bruges F2, mens styrelserne anvender Captia. I F2 fremgår journaliseringstidspunktet ikke af aktlisterne.«

Statsministeriet og statsminister Lars Løkke Rasmussen er også blevet stillet en række spørgsmål til denne artikel, men er begyndt at behandle spørgsmålene som en aktindsigt, hvorfor der endnu ikke er svaret.

Bag om historien: Denne artikel bygger bl.a. på en række aktindsigter udleveret efter miljøoplysningsloven, fortrolige dokumenter, som Berlingske har fået adgang til, samt en lang række samtaler med involverede personer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.