Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S vil straffe formue- og skatterådgivere hårdere

Det er overraskende, at danskere har 60 milliarder gemt i skattely, siger Socialdemokratiets skatteordfører.

Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, ser gerne, at straffen øges for formue- og skatterådgivere, der hjælper med at skjule midler i skattely.
Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, ser gerne, at straffen øges for formue- og skatterådgivere, der hjælper med at skjule midler i skattely.

Formue- og skatterådgivere, der hjælper danskere til at skjule formuer i udlandet, skal straffes hårdere.

Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, siger, at det ikke er overraskende, at danskere skjuler penge i udlandet. Men det er overraskende, at beløbet er så stort.

»Der er brug for yderligere tiltag for at skærpe rådgivernes ansvar. Det skal være behæftet med en større risiko for straf, hvis man hjælper med at skjule midler i skattely,« siger Jesper Petersen.

Ifølge en rapport, som offentliggøres mandag på en høring på Christiansborg, skjuler de 320 rigeste danske familier 60 milliarder kroner for Skat på konti i udlandet.

Dermed er en fjerdedel af formuen hos de rigeste danskere skjult i skattely, skriver DR Nyheder.

»Jeg synes, at det er et meget betydeligt beløb. Det siger alt om, hvorfor det også for Danmark er vigtigt at være ekstremt aktiv i at bekæmpe skattesvig via skattely,« siger Jesper Petersen.

»Det koster fællesskabet penge til velfærd. Og det øger uligheden i vores samfund.«

Tidligere i maj blev alle Folketingets partier enige om at skærpe indsatsen mod skattely.

Det sker med et nyt center, som får 25 millioner kroner om året de næste fire år.

Men Skat har brug for flere ressourcer end de allerede afsatte, mener Socialdemokratiet:

»I år træder nye internationale aftaler i kraft om udveksling af skatteinformationer. Hvis vi skal have mulighed for at gøre brug af dem, så skal Skat have flere muskler,« siger Jesper Petersen.

Bag rapporten står blandt andre Niels Johannesen, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet.

Han mener, at en række af de tiltag, herunder det nye center, vil komme til at virke.

»Især vil det få en effekt, at man har lavet aftaler med skattelyene om, at de i fremtiden automatisk vil levere oplysninger om de danske skatteborgeres formuer.«

»Det gør, at det i fremtiden vil være ret svært at gemme sin formue,« siger Niels Johannesen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.