Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S vil skrotte 225-timers-regel om kontanthjælp

Svage ledige kan miste kontanthjælp med 225-timers-reglen, mener arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).

Arkivfoto af Leif Lahn Jensen.
Arkivfoto af Leif Lahn Jensen.

Svage ledige på kontanthjælp rammes af 225-timers-reglen.

Det mener Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen. Han stiller spørgsmål til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om sagen i folketingssalen i næste uge.

- Hvis du kun kan arbejde fem timer om ugen, og du ikke kan arbejde i en uge, så har du ingen mulighed for at optjene 225 timer. Så får du fratrukket ydelsen, siger Leif Lahn Jensen til Ritzau.

- Regeringen har sat de ledige i så hårdt spænd, at de har utrolig svært ved at skaffe de 225 timer. Hvis de ikke kan arbejde mere end fem timer om ugen.

Ankestyrelsen har afgjort, at ledige på kontanthjælp ikke er fri for 225-timers-reglen, når de har nedsat arbejdstid.

Det er ligegyldigt, om ledige kun kan arbejde seks uger i træk eller fem timer om ugen. De skal i et år arbejde mindst 225 timer for at få fuld kontanthjælp.

Dansk Folkeparti står bag 225-års-reglen sammen med regeringen. DF's arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, kritiserer Ankestyrelsen for at gå for vidt i afgørelsen. Den bestemmer, hvordan kommunerne fortolker reglen.

Det skriver Fagbladet 3F.

- Det var ikke hensigten, dengang vi lavede aftalen, at 225-timers-reglen skal tolkes så strengt, at kontanthjælpsmodtagere med en arbejdsevne på fem timer om ugen skal være omfattet af 225-timers-reglen, siger Bent Bøgsted til Fagbladet 3F.

DF kan lempe 225-timers-reglen med støtte fra oppositionen. DF har 122 mandater med Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet. Men DF støtter stadig aftalen, siger Bent Bøgsted.

- Nej, vi står ved den aftale, vi har lavet, og så må vi se, hvornår den skal til revidering, fastslår han over for Fagbladet 3F.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.