Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S vil sikre flygtningebørn skoletasker og vinterstøvler

Kontanthjælpsloft og integrationsydelse skal granskes af en kommission, hvis S får regeringsmagten.

Socialdemokratiet har mandag præsenteret et nyt udlændingepolitisk udspil.
Socialdemokratiet har mandag præsenteret et nyt udlændingepolitisk udspil.

De, der havde håbet, at Socialdemokratiet som det første ville fjerne integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, hvis partiet får regeringsmagten igen, må væbne sig med tålmodighed.

Det står klart, efter at partiet mandag har præsenteret sit første store valgoplæg, et udlændingepolitisk udspil.

Her fremgår det, at Socialdemokratiet, hvis det skulle komme til magten, vil nedsætte en ydelseskommission. Den vil så få 12 måneder til at anbefale, hvordan de offentlige ydelser skal skrues sammen.

»Baggrunden er, at ydelsessystemet i alt for lang tid har været genstand for konstante ændringer i smalle politiske aftaler,« skriver S i sit udspil.

Partiet nævner, at der de seneste ti år har været henholdsvis to forskellige kontanthjælpslofter og slet intet loft. Der har været starthjælp, integrationsydelse og mange andre regler, lyder det.

Så længe integrationsydelsen er i kraft, vil Socialdemokratiet supplere den med en børnepakke, der skal afbøde konsekvenserne for børnene.

»Børnepakken skal sikre, at børnene ikke mangler for eksempel vintertøj eller en skoletaske. Det skal være muligt for børnene at gå til fritidsaktiviteter. Og kommunerne forpligtes til at tilbyde de større børn et lommepengejob,så de kan tjene deres egne penge,« skriver S.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.