Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S vil opdatere hullet økonomi-plan

Socialdemokraterne vil ikke afvise nye sparekrav, når de varsler en opdateret økonomisk plan til næste år.

Regeringens storstilede økonomiske 2020-plan er så gennemhullet efter blandt andet trepartsforhandlingernes kollaps, og efter regeringens indsats mod sygefravær ikke giver de forventede penge i de offentlige kasser, at Socialdemokraterne næste år vil opdaterer planen, så den matcher de nye udfordringer.

Finansordfører John Dyrby Paulsen (S) afviser helt at hæve skatten for at finansiere 2020-plan, men han vil ikke udelukke yderligere besparelser.

- Lad os lige få de politiske aftaler på plads, som er i gang i øjeblikket. Vi sidder og forhandler forsvar, vi skal også lave en kontanthjælpsreform til foråret, og man kan ikke afvise, at vi også skal lave andre politiske aftaler. Når det er på plads vil vi i løbet af næste år lave en opdateret 2020-plan, siger han.

Betyder det, at der er nye sparekrav og reformer på vej?

- Det skal man ikke afvise på forhånd, men hvis du så spørger mig, hvad der er på vej, så kan vi ikke sige noget om det. Pointen er, at det vi har på vej i pipelinen gennemfører vi, og så vil det være naturligt at lave en opdatering, men ikke før, siger John Dyrby Paulsen.

Afviser selvstændige skattestigninger

Vil du afvise, at der kommer nye skattestigninger for at finansiere de nye udfordringer i den reviderede 2020-plan?

- Ja, det kan jeg godt afvise. Man kan ikke afvise, at der kommer skatteomlægninger, men der kommer ikke selvstændige skattestigninger.

Før valget havde I en plan om en vækst på 1,4 procent i det offentlige forbrug, men efter valget ændrede I jeres planer til Venstres niveau på 0,8 procent. Nu siger Venstre 0,0 procent. Vil I endnu en gang tage et skridt retningen af Venstre i forhold til det offentlige forbrug?

 - Det kan man ikke sige noget fast om hverken i den ene eller den anden retning. Vi skal finde en balancegang, men om det bliver 0,8, 0,7 eller 0,9 procent, er det for tidligt at sige noget om. Når 2020-planen bliver lavet, så kan man tage den drøftelse, siger John Dyrby Paulsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.