Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S vil have undersøgt konkurser blandt ældres plejere

Der har været en bølge af konkurser i hjemmeplejen siden 2013, og Socialdemokratiet kræver en undersøgelse.

Akrivfoto: Astrid Krag.
Akrivfoto: Astrid Krag.

Der er behov for en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor så mange private plejefirmaer går konkurs. Det mener Socialdemokratiet.

Partiet får opbakning fra Dansk Folkeparti, der ønsker at se på, hvorfor knap 40 private leverandører i ældreplejen er gået konkurs siden 2013.

»Det er et kæmpe problem, hver gang et privat plejefirma går konkurs, for det rammer ældre med behov for pleje og hjælp. Det skaber en kæmpe utryghed og er et svigt overfor de ældre«, siger ældreordfører Astrid Krag (S).

Konkurserne har berørt mere end 11.500 ældre og 1600 medarbejdere ifølge tal fra fagforeningen FOA.

Kommunerne og dermed skatteborgerne ender med en ekstraregning, der kan beløbe sig på flere millioner for hver konkurs, mener Socialdemokratiet.

»Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke gør noget ved de mange konkurser, men tværtimod kræver, at kommunerne skal udlicitere endnu mere«, siger Astrid Krag i en skriftlig kommentar.

Hun forventer, at der er flertal udenom regeringen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) har i december meddelt, at han umiddelbart ikke har nogen "ideologiske kvababbelser" i forhold til konkurrenceudsættelse.

Han går derfor ind for at lade private stå for så stor en del af den offentlige service som muligt.

Det møder modstand.

»Regeringen har bare siddet på hænderne. Så nu vil vi pålægge dem at få lavet en ekstern analyse af konkurserne, så vi kan komme til bunds i, hvorfor de sker«.

»Og så skal regeringen indkalde Folketingets partier til forhandlinger inden sommerferien, så vi kan få sat en stopper for de mange konkurser«, siger Astrid Krag.

Socialdemokraterne kræver desuden en eksperthøring i Folketinget omkring de mange konkurser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.