Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Vi er nødt til at tale om radikalisering i fængsler

Socialdemokraterne fastholder, at der er behov for debat om radikalisering i fængsler, efter en fængselsimam advarer om, at måden hvorpå der tales om radikalisering forstærker problemet.

»Det her er et problem, vi bliver nødt til at tale om.«

Det siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), om radikalisering af indsatte i fængsler.

Debatten har raset efter terrorangrebet i København, der blev begået af Omar El-Hussein, som netop synes at være blevet radikaliseret, mens han sad inde.

»Vi kommer ikke uden om, at det er en problemstilling, som vi er nødt til at tale om. Det nytter ikke noget bare at tie det ihjel,« siger Trine Bramsen, efter at imam ved Københavns Fængsler Waseem Hussain advarer mod tonen i debatten.

Han mener, radikale kræfters indflydelse i danske fængsler er stærkt overdrevet.

»Hvis vi fortsætter med at mistænkeliggøre og tale om indsatte på denne måde, kommer radikaliseringen helt af sig selv. De gøres til samfundets kakerlakker og vil begynde at opføre sig som sådan,« siger han til Berlingske.

Trine Bramsen er glad for, at Waseem Hussain ikke mener, problemet er så stort.

»Men det er et alvorligt problem, også selvom om der ikke er tale om så mange. Jeg er helt enig i, at vi skal have en ordentlig kortlægning af forholdene, før vi kan træffe de nødvendige beslutninger om nye initiativer. Det er sådan set også det, vi fra regeringens side har lagt op til,« siger hun.

Står det til Trine Bramsen, vil debatten om radikalisering i fængsler dog fortsætte.

»Men det er klart - den megen snak skal gerne føre til nogle redskaber, så vi kan sikre, at dem, der finder interesse for ekstremistiske tendenser, finder ud af det igen. Det skulle gerne være formålet med, at vi taler om det, og ikke bare at stemple nogle mennesker,« siger retsordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.