Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Vi er ikke i mål hverken med resultater eller målinger

Socialdemokraterne og rød blok har medvind i den seneste Gallup-måling, og det skyldes ifølge partiets politiske ordfører, Maja Panduro, at vælgerne kvitterer for den økonomiske fremgang. Men vi er ikke i mål endnu, understreger hun.

Maja Panduro (S).
Maja Panduro (S).

En ny Gallup-måling gør Socialdemokraterne til Danmarks største parti med en vælgertilslutning på 24,8 procent. Samtidig vinder rød blok samlet set terræn med 48,2 procent mod 45 procent ved den seneste Gallup-måling i marts.

Alt i alt en god måling at gå til weekend på, lyder det fra Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro (S).

»Der skal ikke være tvivl om, at det er sjovere at få målinger, hvor man går frem end tilbage, men vi er ikke i mål endnu,« lyder det fra S-ordføreren.

Hun tager målingen som udtryk for, at vælgerne mener, det går godt i Danmark.

»Jeg tror og håber, at det, vi ser, er at flere og flere vælgere kvitterer for, at det går fremad i Danmark. At de svære beslutninger, som vi har taget og ikke altid har været populære, nu begynder at lønne sig, når vi ser det går fremad med beskæftigelsen. Der er 40.000 flere private arbejdspladser, økonomien er i bedring og i det hele taget lysner det i Danmark. Det er jeg rigtig glad for, og jeg tror, det er det, vi ser afspejlet, men vi er ikke i mål endnu, hverken med resultaterne eller med målingerne,« siger Maja Panduro.

For det store oppositionsparti Venstre er målingen ikke godt nyt. Partiet går 0,6 procentpoint tilbage til 20,7 procent.

»Vi har hele tiden vidst, at det vil blive et uhyre tæt valg, og det tegner alting også til. Jeg håber, at vi snart får valget. Vi trænger til at komme videre. Det virker til, at dansk politik er gået i stå,« siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V).

Hun har ikke umiddelbart noget bud på, hvad der er årsag til Venstres tilbagegang i målingen.

»Jeg har svært ved at sætte finger på det. Jeg kan kun sige, at vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at vinde den forestående valgkamp.«

Spørgsmål: Kan det for eksempel være usikkerheden om, hvad det er for et kontanthjælpsloft, Venstre ønsker, der slår igennem i målingen?

»Jeg synes ikke, der er så stor usikkerhed om det. Sagen er, at vi mener, at hvis man tager en familie med tre børn, så er det for højt beløb, man kan få nu, på 454.000 kroner i samlede offentlige ydelser om året. Samtidig har vi også sagt, at vi synes, det er for meget, hvis vi tager en flygtningefamilie, der er kommet til Danmark med tre børn, at de så får 10.000 kroner mere om måneden end under vores tid. Så det er jo ikke rigtigt, at vi ikke har konkretiseret nogle af de mål, vi har med et moderne kontanthjælpsloft,« siger Inger Støjberg.

Der skal være folketingsvalg i Danmark senest 15. september.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.