Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S undrer sig over kontrolfri grænseovergange

Regeringen må forklare, hvorfor fire store grænseovergange til den dansk-tyske grænse ikke er bevogtede.

Fire grænseovergange langs den dansk-tyske grænse står ubevogtede hen, selv om regeringen mandag klokken 12 indførte en midlertidig grænsekontrol.

Det undrer Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

Hun mener, at det umiddelbart strider mod ambitionen om at kontrollere, hvorvidt udlændinge befinder sig i landet under lovlige omstændigheder, hvis der ikke er nogen form for kontrol ved de overgangene.

- Det virker besynderligt, at der er fire grænseovergange, hvor der ikke er kontrol.

- Derfor har jeg spurgt justitsminister Søren Pind (V), hvad baggrunden er for ikke at kontrollere disse overgange, og om der i stedet er andre foranstaltninger, siger Trine Bramsen til Ritzau.

Ifølge retsordføreren er det et problem, hvis der ikke er iværksat en alternativ kontrol ved de ubevogtede grænser.

- Er der ikke kontrol, er det klart, at det bør iværksættes. Det nytter ikke at indføre grænsekontrol og så have fire overgange, hvor man kan passere uhindret, siger hun.

Også Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har kritiseret regeringen for ikke at have etableret en grænsekontrol, der gælder ved samtlige veje ind i landet.

- Det duer bare ikke. Hvis man er menneskesmugler eller har andre lyssky hensigter, så skal man vide, at der er risiko for at blive stoppet, uanset hvilken grænseovergang, man vælger at køre igennem, siger partiets retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til TV2.

Lisa Dissing, sekretariatschef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, siger til tv-stationen, at grænsekontrollen er en stikprøvekontrol, og betjentene vil derfor flytte sig løbende.

200 betjente står for kontrollen langs den dansk-tyske grænse samt ved Rødby.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.