Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Regeringen forskønner omkostninger til flygtninge

I nye beregninger fra regeringen går udgifter og indtægter på flygtninge stort set lige op. S beskylder regeringen for at gøde jorden for skattelettelser med pyntede tal. »S kan spare sig bekymringen,« siger finansministeren.

Flygtninge og indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet i langt højere grad end i dag for at lette presset på statskassens udgifter til disse grupper. Her mødes virksomheder og flygtninge til »match making« i Odder i Østjylland. (Foto: Martin Dam Kristensen)
Flygtninge og indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet i langt højere grad end i dag for at lette presset på statskassens udgifter til disse grupper. Her mødes virksomheder og flygtninge til »match making« i Odder i Østjylland. (Foto: Martin Dam Kristensen)

I nye beregninger fra regeringen går udgifter og indtægter til flygtninge stort set lige op. Hos Socialdemokraterne er forundringen over tallene lige så stor som mistanken om, at de ikke kan passe.

»Det virker, som om man forskønner nogle tal. Enten har regeringen anlagt et helt nyt syn på flygtninge, eller også gøder man jorden for skattelettelser med kunstigt rosenrøde forudsætninger,« siger Benny Engelbrecht (S), næstformand for Folke­tingets Finansudvalg.

»Benny Engelbrecht kan spare sig bekymringerne. Vi prøver ikke at maskere noget, og skattelettelser er ikke noget, jeg ser for mig med det historisk lave økonomiske råderum, vi står med,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Det er på side 77 i Danmarks Konvergens­program, at beregningerne af udgifter og indtægter på flygtningene findes. Konvergens­programmet er Danmarks redegørelse til EU-Kommissionen for, om de offentlige finanser er holdbare eller ej. Redegørelsen, der blev offentliggjort i går, er præget af især lave olieindtægter, der med ét har indskrænket det økonomiske råderum til nye initiativer fra 15 til ti mia. kr. fra 2017 til 2020. »En alvorlig udfordring,« er budskabet fra regeringen.

Men hvis det lykkes erhvervslivet at skabe job til 30 procent af flygtningene, og fordi arbejdsløse flygtninge nu må nøjes med den markant lavere integrationsydelse, kan man neutralisere den økonomiske byrde på flygtningene, mener finansministeren.

»Vi har indført den lave integrationsydelse. Samtidig forventer vi, at virksom­hederne vil gøre brug af, at det er blevet lettere for dem at ansætte de her mennesker. Den højere erhvervsdeltagelse og den lavere integrationsydelse begrunder, at råde­rummet ikke påvirkes,« siger han.

Socialdemokraterne vil nu stille spørgsmål til ministeren.

»Erfaringerne er jo desværre, at det er ganske få procent af flygtninge, der er i arbejde efter nogle år. Hvis det også kommer til at gælde fremadrettet, vil regeringens tal ikke gå op. Så det vil vi grave i,« siger Benny Engelbrecht.

Ikke-vestlige indvandrere koster

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, er ekspert i netop beskæftigelse for flygtninge og indvandrere og anser regeringens vurderinger som mulige, men at man hidtil har konstateret, at flygtninge har svært ved at komme i arbejde.

»Det, vi finder i vores analyser, er, at tilgang af ikke-vestlige indvandrere og i særdeles­hed flygtninge koster penge og også koster på de offentlige finanser,« siger hun.

Og det gør de også i regeringens regne­maskine, som for nylig i en prognose vurderede omkostningerne til flygtninge­strømmen fra 2016 til 2020 til 6,4 mia. kr. Men økonomien kunne være presset endnu mere af flygtningestrømmen i årene, der kommer. Men det sker ikke, viser konvergens­beregningerne, hvoraf det fremgår, at den øgede flygtningetilstrømning er »omtrent neutral« for den offentlige saldo, som er forskellen på de offentlige indtægter og udgifter.

Forklaringen er, at hver enkelt arbejdsløs flygtning fortsat repræsenterer en udgift, der skal hentes med effektiviseringer eller omprioriteringer andre steder i et offentligt, stramt budget. Men hver enkelt flygtning er fra 2015 til 2016 blevet markant billigere for de offentlige kasser. I regeringens nye beregninger står effekten af den nye, lave integrations­ydelse lysende klar.

Ydelsen trådte i kraft sidste år i stedet for kontanthjælp og nedsatte eksempelvis overførsels­indkomsten for en enlig uden børn fra 10.849 kr. til 5.945 kr. om måneden. Og det bremser de omkostninger, som den markant øgede tilstrømning af flygtninge ellers ville have udløst.

Efter 2020

Regeringen skriver i Danmarks Konvergens­program 2016, at »indførelsen af inte­grations­ydelsen dæmper udgifterne til passiv forsørgelse af de nytilkomne, der ikke er i beskæftigelse«.

At befolkningen vokser med flygtningestrømmen vil lægge pres på de offentlige kasser frem mod 2020. Omvendt vurderer regeringen i konvergensprogrammets afsnit om perioden efter 2020, at hvis flygtningenes beskæftigelsesgrad stiger, og deres efterkommeres beskæftigelsesgrad er højere, svarende til øvrige ikke-vestlige efterkommere, vil det »have en svagt positiv effekt på den finanspolitiske holdbarhedsindikator«. Regeringen vurderer også, at »i forhold til 2020 forskydes forholdet mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede i den nye del af befolkningen dermed i positiv retning på sigt«.

Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden understreger, at det er vanskeligt at forudsige flygtninges beskæftigelse, men forudsætningerne i regeringens beregninger er ikke urimelige:

»Regeringen regner sig frem til, at den forværring, som de ekstra flygtninge kunne have påført de offentlige finanser, er neutraliseret med en stram udgiftsstyring og indførslen af integrationsydelsen. Men omkostningen til flygtninge er der jo stadig.«

»Regeringens egen prognose er jo, at flygtninge­strømmen koster 6,4 milliarder kroner frem til 2020. Så flygtninge koster fortsat mange penge, men økonomisk set er forværringen på grund af den kraftigt øgede tilstrømning inddæmmet med integrationsydelse­n,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.