Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S-profiler modsætter sig omstridt grønlandsk lov

Selv om socialdemokratiske ministre ikke vil stemme nej til den omdiskuterede grønlandske lov, som tillader social dumping, er flere socialdemokrater fra folketingsgruppen utilfredse med loven.

Fremtrædende socialdemokrater kritiserer en omstridt grønlandsk lov, som regeringen vil ikke stå i vejen for. Det skriver politiken.dk.

Socialdemokratiske ministre vil ikke forholde sig til indholdet af storskalaloven, men blot sige ja til, at Grønland kan indføre den. Det giver mulighed for udenlandske milliardinvesteringer i den grønlandske undergrund. Men samtidig tillader den også dårligere arbejdsvilkår for udenlandske arbejdere i forhold til grønlændere og danskere.

Og det er flere folketingsmedlemmer utilfredse med, fordi det er social dumping.

- Hvis jeg havde været grønlandsk politiker, havde jeg aldrig nogensinde vedtaget det der. Jeg synes, det er undergravende – både for selve aftalesystemet og for det, vi går og foretager os mod social dumping herhjemme. Man laver nogle enklaver, hvor der er frihjul for dybt kritisable arbejdsforhold. Det er helt klart, siger boligordfører Jan Johansen til politiken.dk.

Trafikordfører Rasmus Prehn vil have regeringen til at tage affære over for Landsstyret i Grønland, fordi loven ifølge fagforbundet 3F bryder med FNs arbejdsorganisation ILOs konventioner om fri forhandling.

- Det ser ud som om, at de gængse regler ikke er gældende her. Danmark har et ansvar for, hvad der sker i Grønland. Og der må regeringen signalere, at de skal kigge på det igen. Vi skal ikke have social dumping ind ad bagdøren, og vi skal ikke bryde ILOs konventioner. Det kan man sagtens sige på en venlig måde, uden det er at undertrykke selvstyret, siger Rasmus Prehn til politiken.dk.

Også forsvarsordfører Bjarne Laustsen synes, »det er bekymrende«, mens partiets politiske ordfører Magnus Heunicke understreger, at det ikke er danskernes lod at blande sig i selvstyrets interne beslutninger.

På grund af Rigsfællesskabet skal det danske folketing godkende alle grønlandske love vedtaget i Landstinget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.