Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S planlægger at rulle dele af medieaftale tilbage

Får Socialdemokratiet magten efter næste valg, skal public service styrkes efter medieaftalens nedskæringer.

(ARKIV) Kulturordfører Mogens Jensen (S) taler med journalister inden samrådet om regeringens ønske om, at der med en nedsættelse af licensen skal produceres mindre dansksproget radio, tv og andet medieindhold onsdag den 11. januar 2017. DR skal fokuseres, og TV2 skal privatiseres. Regeringen tager snart hul på forhandlingerne om et nyt medieforlig. Men aftalen kan ende med at blive smal. Det skriver Ritzau, mandag den 2. april 2018.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Kulturordfører Mogens Jensen (S) taler med journalister inden samrådet om regeringens ønske om, at der med en nedsættelse af licensen skal produceres mindre dansksproget radio, tv og andet medieindhold onsdag den 11. januar 2017. DR skal fokuseres, og TV2 skal privatiseres. Regeringen tager snart hul på forhandlingerne om et nyt medieforlig. Men aftalen kan ende med at blive smal. Det skriver Ritzau, mandag den 2. april 2018.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Danske medier, dansk kultur og sprog er svækket, og derfor er det afgørende, at public service styrkes frem for at blive beskåret.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets kultur- og medieordfører, Mogens Jensen.

Han er utilfreds med en medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som blev indgået natten til fredag. Aftalen gælder for årene 2019 til 2023.

- Det er ikke svaret på de udfordringer, vi står over for med medierne, at vi svækker dem, og at man svækker danskernes adgang til danskproduceret medieindhold. Det er det, der sker markant med den medieaftale, som regeringen har indgået, siger han.

Blandt aftalens hovedpunkter er bedre vilkår for de digitale nyhedsmedier, to nye public service-kanaler, en forøgelse af public service-puljen, øget støtte til den regionale og lokale nyhedsformidling, en afskaffelse af licensen, støtte til dansk film samt en fokusering af DR.

Men Socialdemokratiet, der trak sig fra forhandlingerne i sidste uge, kalder medieaftalen "smal og dårlig".

- For Socialdemokratiet er hovedkritikken mod forslaget den massive nedskæring på public service.

- Vi vil søge flertallet for at styrke public service, hvis vi måtte blive betroet regeringsmagten, siger Mogens Jensen.

Næste folketingsvalg i Danmark skal senest afholdes i juni 2019.

Socialdemokratiet er dog enig i nogle af de andre punkter i aftalen, pointerer Mogens Jensen.

Det gælder blandt andet en styrkelse af lokale og regionale medier for en bedre geografisk mediedækning af landet - herunder at mindst halvdelen af de ansatte ved Radio24syv skal rykke vest for Storebælt.

Politisk ordfører i Venstre Britt Bager mener, at medieaftalen samlet giver en bedre balance i landet.

- Det er ingen hemmelighed, at vi ønsker at styrke det regionale og det lokale fokus.

Flere medier vest for Storebælt vil ifølge ordføreren kunne føre til en anden journalistisk dækning, en ny vinkling og nye programtyper i radioen.

- Det gør i hvert fald den forskel, at de kilder, man tager ind, formentlig vil være anderledes. Man vil formentlig opsøge flere kilder fra Jylland, og dermed vil man også præsentere landet på en anden måde.

- Desuden har man stadig mulighed for at fortsætte med de kilder, man allerede har, siger Britt Bager fra Venstre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.