Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S-ordfører: Vi stemmer med de blå for at få indflydelse

Nicolai Wammen mener ikke, S løber fra løfte om at søge mod venstre, når partiet stemmer med de blå partier.

København. Det er udtryk for ansvarlighed og et opgør med blokpolitikken, når Socialdemokratiet oftere stemmer ligesom de borgerlige partier end oppositionen.

Sådan lyder det fra partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.

I en opgørelse, som avisen Information har fået foretaget af dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen, viser det sig, at partiet oftere stemmer ligesom de borgerlige partier end oppositionen ved afstemninger i Folketinget.

Men det udgør ikke et problem, mener partiets ordfører.

- Det er udtryk for, at Socialdemokratiet er et parti, der tager ansvar og søger indflydelse og laver aftaler, når de er til gavn for Danmark, siger han.

Opgørelsen viser, at partiet i folketingsåret 2015-2016 i gennemsnit har stemt med oppositionspartierne Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre i 56 procent af afstemningerne i Folketinget.

Til sammenligning har Socialdemokratiet i snit har været enige med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ved 72 procent af stemmeafgivelserne.

Ifølge Wammen er en del af forklaringen på tallene, at partiet har taget et opgør med blokpolitikken og har samarbejdet med regeringen om flere store politiske aftaler.

- Vi har samarbejdet med regeringen og de blå partier om blandt andet udlændingepolitik og politireformen, og derfor vil der også være en række tilfælde, hvor vi har stemt sammen med regeringen og de blå partier.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gjorde det ellers klart, at partiet ville søge mere til venstre med hende som formand.

En udmelding, som Wammen fortsat mener, partiet kan stå ved.

- Det Mette Frederiksen har sagt klart og tydeligt, det er, at Socialdemokratiet søger indflydelse. Men der har også været meldt klart ud, at hvis regeringen laver ukloge beslutninger, så er det selvfølgelig uden os, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.