Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S-ordfører stopper i Folketinget

Socialdemokraternes John Dyrby Paulsen genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg. Han afviser selv, at det er på grund af de dårlige meningsmålinger.

John Dyrby Paulsen (S) vil ikke stille op til Folketinget ved valget senere i år.
John Dyrby Paulsen (S) vil ikke stille op til Folketinget ved valget senere i år.

Endnu en socialdemokrat meddeler nu, at han ikke er at finde på stemmesedlen, når vælgerne senere i år skal sammensætte et nyt Folketing.

Det er partiets udenrigs- og grundlovsordfører, John Dyrby Paulsen (S), der nu siger farvel efter at have været MFer siden 2005.

»Baggrunden er, at jeg har nået en vis alder, så hvis jeg skal nå noget andet i mit arbejdsliv efter ti år på Christiansborg, så er tiden inde,« siger 51-årige John Dyrby Paulsen, der har været kandidat i Slagelsekredsen.

Udmeldingen vækker naturligt spørgsmålet, om John Dyrby Paulsen kaster håndklædet i ringen på grund af de faretruende meningsmålinger, der står til at sende Socialdemokraterne ud af regeringskontorerne.

»Det kan jeg sagtens forstå. Men jeg har ved hvert valg fået at vide, at det ville blive svært. Men det er lykkedes alligevel,« siger John Dyrby Paulsen.

»Jeg tror på, at valget bliver lang tættere, end mange tror. Det bliver tæt og op ad bakke, men jeg tror godt, at vi kan nå det,« siger han.

I forvejen har flere politikere fra det store regeringsparti meldt fra til det kommende folketingsvalg:

Torben Hansen (S), tidligere justitsminister Karen Hækkerup, Ole Sohn (S), Sophie Hæstrop Andersen (S), der er blevet regionsrådsformand, og Jeppe Kofod (S), som sidste år blev valgt ind i Europa-Parlamentet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.