Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S-ordfører: DF's udgangsforbud virker en smule vanvittigt

Mattias Tesfaye (S) mener, at der er rigeligt med »rigtige problemer« i ghettoerne og afviser udgangsforbud.

Arkivfoto. Mattias Tesfaye (S) mener, at der er rigeligt med »rigtige problemer« i ghettoerne og afviser udgangsforbud.
Arkivfoto. Mattias Tesfaye (S) mener, at der er rigeligt med »rigtige problemer« i ghettoerne og afviser udgangsforbud.

Dansk Folkepartis forslag om et udgangsforbud efter klokken 20 for unge under 18 år i landets ghettoer bliver ikke taget godt imod hos Socialdemokraterne.

Udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener, at der er langt vigtigere ting at tage sig af end at holde de unge væk fra gaderne om aftenen.

»Skal vi forbyde en murerlærling på 17 år at gå en tur i kiosken klokken 21 og købe en Coca-Cola?«

»Undskyld, men det virker altså en smule vanvittigt,« udtaler Tesfaye i en skriftlig kommentar.

»Vi har rigeligt med rigtige problemer i disse boligområder. Skulle vi ikke koncentrere os om dem?,« siger Tesfaye.

Ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, er en bestemt adresse ikke nok til at retfærdiggøre et udgangsforbud.

»Vores bevægelsesfrihed er beskyttet i Menneskerettighedskonventionerne. Der skal være vigtige grunde til, at man indfører et udgangsforbud.«

»Det kan være, hvis man er dømt for alvorlig kriminalitet eller vurderes til at udgøre en terrortrussel,« siger Jacob Mchangama.

Han har svært ved at se DF's forslag blive en realitet.

Ghettoerne er for alvor kommet i fokus igen, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale proklamerede, at han ville afvikle ghettoerne helt.

I alt syv ghettoforslag vil DF tage med, når regeringen og DF i løbet af januar genoptager forhandlingerne om yderligere stramninger på udlændingeområdet.

Netop udlændingestramninger vil DF have trumfet igennem, hvis støttepartiet skal gå med på en skatteaftale, som regeringen ønsker.

Det konkrete ghettoudspil fra regeringen kommer i begyndelsen af det nye år, oplyste Løkke i sin nytårstale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.