Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Opium på dansk militærbase er »ikke vores problem«

Det var ikke opium, men talebanere i Afghanistan vi kom for at bekæmpe, lyder det fra den socialdemokratiske forsvarsordfører Ole Hækkerup.

ARKIVFOTO. Forsvarsordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup vil ikke tage ansvar for det opium, der nu bliver dyrket på en dansk militærbase i Afghanistan.
ARKIVFOTO. Forsvarsordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup vil ikke tage ansvar for det opium, der nu bliver dyrket på en dansk militærbase i Afghanistan.

Danmark kan og skal ikke tage ansvaret for den udbredte dyrkning af opium i Afghanistan.

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes forsvarsordfører Ole Hækkerup (S), efter at det er kommet frem, at en tidligere dansk militærbase i Helmand-provinsen nu bruges til at dyrke opium.

»Det er ikke nyt, at der dyrkes en hel masse opium i Afghanistan. Men det er ikke vores problem at få løst det. Vores opgave har været at få nedkæmpet Taleban og åbne nogle nye døre for afghanerne. Nu vil vi i løbet af forhåbentligt et par år have trukket os helt ud af Afghanistan, og så bliver den kamp (mod opium, red.) jo overladt til afghanerne,« siger Ole Hækkerup.

Den norske TV-station NRK har besøgt den tidligere danske lejr Sandford nær Rahim, og her har de norske journalister interviewet en bonde, der bruger jorden til at dyrke opium.

Manden siger til NRK, at de danske tropper har ødelagt jorden, som ifølge bonden nu kun består af grus og sand. Han fortæller også, at danskerne ikke betalte ham erstatning, da styrkerne trak sig tilbage.

Til det siger Ole Hækkerup:

»Jeg tvivler lidt på, at det præcist er sådan, det hænger sammen. Men jeg skal ikke kunne sige, hvilke aftaler der ligger bag,« siger Ole Hækkerup.

Afghanistan står ifølge NRK for 40 procent af den opium, der dyrkes i hele verden. Ole Hækkerup medgiver, at opiumproduktionen er et problem.

»Man skal bekæmpe opium, men de vestlige lande og Danmark skal ikke blive i Afghanistan, indtil opiumsproduktionen er udryddet. Det er ikke vores ansvar, og det er ikke derfor, vi har været der,« siger Ole Hækkerup.

Hovedparten af de danske soldater forlod Helmand sidste år, hvor de satte punktum efter knap 12 års tilstedeværelse i Afghanistan.

42 danske soldater mistede livet under krigen mod afghansk Taleban.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.