Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S om politiaftale: Særligt vigtigt i lyset af terrorangreb

Socialdemokraterne er godt tilfredse med den flerårige aftale for politiet, som partiet har indgået med blå blok. Især elementerne, der styrker dansk terrorbekæmpelse, siger Nicolai Wammen.

Set i lyset af terrorangrebene i den franske hovedstad i weekenden, er dagens politiaftale ekstra vigtig. Det siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen (S).

»Vi skal passe rigtig godt på Danmark - i særlig grad efter det, vi har set i Paris. Det er vigtigt for Socialdemokraterne, at vi får et stærkt værn mod terror,« sagde han umiddelbart efter dagens aftale var faldet på plads.

Aftalepartierne er blevet enige om at afsætte 1,9 milliarder kroner over en fireårig periode, svarende til 480 millioner kroner årligt. Af den pulje bliver 600 millioner kroner særligt øremærket til terrorbekæmpelse.

»Det er rigtig vigtigt, at vi giver vores dygtige politi og efterretningstjeneste mulighed for at beskytte danskerne bedst muligt, og det gør vi med det her forlig,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører.

Partierne er også blevet enige om at styrke dansk grænsekontrol. Et element, som Socialdemokraterne også fremhæver.

»En styrket indsats ved grænserne er klogt i forhold til de bevægelser, der foregår nu,« siger Nicolai Wammen, der også benyttede lejligheden til at hive flere socialdemokratiske mærkesager i aftalen frem, blandt andet en styrket indsats mod social dumping og en øget indsats i udsatte boligområder.

Vigtigt var det også for den socialdemokratiske politiske ordfører at understrege, at politiaftalen er bygget på det fundament, som den tidligere regering påbegyndte.

»Alt i alt er der tale om en aftale, der giver flere betjente, der styrker dansk politi og den flotte indsats, de udfører. Det er enormt vigtigt i en tid, hvor terroren er så nærværende, at vi har bred aftale,« sagde S-ordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.