Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Ok med register, men vi skal holde øje med, hvem der kigger med

Et fælles flypassagerregister kan beskytte os mod terror. Dog er det vigtigt at passe godt på de personlige oplysninger, understreger europaparlamentsmedlem for Socialdemokraterne Christel Schaldemose.

Er du lige vendt hjem fra Indien? Og bestilte du vegetarmad om bord på flyet? Så skal det noteres ned i en stor database. Det foreslår Europa-Kommissionen, der igen forsøger at få indført et fælleseuropæisk flypassagerregister.

Europaparlamentsmedlem for Socialdemokraterne Christel Schaldemose (S) støtter som udgangspunkt forslaget, da det ifølge hende vil styrke det europæiske politisamarbejde i kampen mod terrorisme.

»Jeg hæfter mig ved, at redskabet med flypassagerlister ifølge Europol (det fælles europæiske politisamarbejde, red.) er et redskab, de har brug for, når de skal opspore terrorister. Og derfor er jeg principielt ikke imod et register,« siger hun og fortsætter:

»Det er en sej kamp mod dem, der vil ødelægge vores åbne og frie samfund, og derfor bliver vi nødt til at give politiet nogle redskaber, som gør, at de har en mulighed for at opspore potentielle terrorister, inden de begår et angreb.«

Dog understreger Christel Schaldemose at det er helt nødvendigt at sikre høj grad af datasikkerhed, og at der ikke bare skal indsamles et hav af oplysninger om et uendeligt antal europæere. Der skal kort fortalt findes en balance mellem myndighedernes viden om borgerne og dataindsamling i terrorbekæmpelsens tegn.

»Der skal være styr på, hvad vi indsamler, hvem der må se det, og hvor længe de her oplysninger skal have lov til at være gemt,« siger hun.

I forslaget fra Europa-Kommissionen lægges der op til indsamling af 42 forskellige typer oplysninger, herunder om tidligere rejser, kontokortoplysninger og særønsker til måltidet om bord på flyet, der skal lagres i et register. På den baggrund vil man blandt andet kunne analysere en passagers rejsemønster og udpege potentielle trusler.

Udover dataindsamlingen er der ifølge Christel Schaldemose god grund til at se på de europæiske efterretningstjenesters samarbejde, hvis der for alvor skal gøres noget ved terrortruslen i Europa. Hun påpeger, at de europæiske myndigheder i forvejen ligger inde med en stor mængde oplysninger.

Blandt andet havde man oplysninger om brødrene Chérif og Said Kouachi, der for nylig angreb satirebladet Charlie Hebdo. Alligevel skete terrorangrebet, pointerer Christel Schaldemose:

»Det, vi måske har brug for, er, at vi koordinerer informationer og bruger dem mere bevidst i stedet for bare at lave masseovervågning af samtlige EU-borgere.«

Christel Schaldemose mener ikke, at der er grund til at være bekymret over, at samtlige EU-landes efterretningstjenester vil kunne få adgang til de omfattende mængder data om borgerne.

»Men vi skal have skrevet ind i loven, at myndighederne kun må bruge de oplysninger, de har brug for, og at man også kan holde øje med, hvem der kigger på oplysningerne,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.