Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S og SF vil bruge flere penge på at bekæmpe forurening

Der skal bruges flere penge på at fjerne Grindstedværkets forurening, mener Socialdemokratiet og SF.

100 kilo kræftfremkaldende vinylklorid siver ud i Grindsted Å fra Grindstedværkets giftdepoter, skriver Ingeniøren. Scanpix/Palle Hedemann
100 kilo kræftfremkaldende vinylklorid siver ud i Grindsted Å fra Grindstedværkets giftdepoter, skriver Ingeniøren. Scanpix/Palle Hedemann

Forskere fra DTU har fundet en ny, alvorlig forurening fra en fabriksgrund i Grindsted, hvor Grindstedværket indtil 70'erne deponerede giftigt spildevand.

Det skriver Ingeniøren.

Hvert år siver 100 kilo kræftfremkaldende vinylklorid ud i Grindsted Å fra giftdepoter i Grindsted. Værkets forurening kendes bedst fra flere giftdepoter i Kærgaard Klitplantage ved Vesterhavet.

Vinylklorid stammer fra klorerede opløsningsmidler. De og flere andre stoffer blev brugt på Grindstedværket.

Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø, kalder fundene opsigtsvækkende. Han har ledet forskningen.

»Der er tale om en meget voldsom udsivning, ubetinget en af de største i Danmark. Selv på verdensplan er der tale om en meget stor forurening,« siger Poul Løgstrup Bjerg.

Forureningen er fundet med støtte fra Miljøstyrelsen. Forskerne vil finde bedre metoder til at måle forureningen.

Da vinylklorid er kræftfremkaldende, er den tilladte mængde kun sat til 0,05 mikrogram per liter. Men grænsen er overskredet 100 gange, hvor giften siver ud. Syv kilometer længere nede ad åen er den overskredet 20 gange.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kræver, at regeringen handler straks.

»Det her viser jo med al tydelighed, at alle de dårlige undskyldninger for at udskyde jordrensningen flere steder i Danmark kan være fatale,« siger Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

SF vil skabe en »renjords-fond« på en milliard kroner.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, kræver en redegørelse fra miljøminister Esben Lunde Larsen (V).

- Dels for omfanget af forureningen, dels for sundheds- og miljømæssige konsekvenser, siger Christian Rabjerg Madsen.

Region Syd skal rense forureningen, men det er en meget stor opgave, mener han.

»Vi skal i år genforhandle de midler, vi bruger på jordforurening,« siger Christian Rabjerg Madsen.

»Socialdemokratiet er villig til at se på, om der ikke er brug for yderligere fokus - også økonomisk - på de store forureninger som Grindstedværket.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.