Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S og SF til Esben Lunde: Du undskylder kun halvt i kvotesag

Den halve undskyldning fra ministeren kommer i ellevte time, hvor taburetten vakler under ham, mener SF.

ARKIVFOTO. Oppositionspartierne S og SF er ikke helt tilfredse med Esben Lunde Larsens undskyldning.
ARKIVFOTO. Oppositionspartierne S og SF er ikke helt tilfredse med Esben Lunde Larsens undskyldning.

Selv om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har smidt sig fladt ned på jorden og undskyldt i sagen om fiskekvoter, er der stadig utilfredshed at spore hos både Socialdemokratiet og SF.

For det er kun en halv undskyldning, lyder det fra begge oppositionspartierne.

»Jeg er dybt forundret over, at ministeren i sin skæbnestund kun giver Folketinget en halv undskyldning,« siger S-fiskeriordfører Simon Kollerup (S).

Og SF følger trop:

»Den halve undskyldning fra ministeren kommer i ellevte time, hvor taburetten vakler under ham,« siger fiskeriordfører Trine Torp.

»Men han skal tale sandt både før, under og efter et samråd. Det nytter ikke noget, at han først siger, han vil tage ansvaret alvorligt, når lokummet brænder,« siger Trine Torp, fiskeriordfører fra SF.

»Ministeren har gentagne gange ødelagt tilliden fra forligspartierne. Hvordan kan vi vide, at vi nu kan stole på, hvad han siger,« spørger Trine Torp retorisk.

Esben Lunde Larsen er kommet i politisk unåde, fordi både DF og oppositionen mener, han har tilbageholdt oplysninger i Folketinget.

I en redegørelse mandag fastslog Miljø- og fødevareministeriet, at ministeren udtrykte sig upræcist på et samråd om sagen.

Samtidig kom det frem, at Esben Lunde Larsen har haft kendskab til flere forslag til at begrænse de såkaldte kvotekonger, end han tidligere har oplyst.

I sin undskyldning skriver miljøministeren:

»Jeg vil gerne undskylde over for Folketingets partier, at der er forslag til at modvirke kvotekoncentration og kvotekonger udviklet af mit ministerium, som jeg ikke har oversendt til Folketinget.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.