Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S og SF: Flygtninge må først flytte kommune efter fem år

Socialdemokratiet og SF er gået sammen om et udspil, som skal bekæmpe ghettodannelser og parallelsamfund.

København. I et nyt fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF foreslår de to oppositionspartier otte konkrete tiltag, som skal bekæmpe parallelsamfund.

Det skriver Berlingske.

Udspillet er en blanding af nye forslag, skærpede forslag og tidligere omtalte idéer. Det kommer ikke med svar på, hvad der skal ske i forhold til integrationsydelsen eller flygtningens ret til familiesammenføring.

Men til gengæld vil partierne skærpe det såkaldte bopælskrav, så flygtninge på offentlig forsørgelse først efter fem år får ret til at flytte til en anden kommune, end den de er blevet anvist, skriver Berlingske.

- Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende.

- Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund, siger S-formand Mette Frederiksen til Berlingske.

Partierne foreslår et stop for genopdragelsesrejser, en tvungen fordeling af elever med anden etnisk baggrund på gymnasier samt tvungen uddannelse for hjemmegående indvandrerkvinder og automatisk opskrivning af børn i vuggestuer.

- Vi risikerer, at værdier som ligestilling, individuel frihed og demokrati bliver trådt under fode, og det er jeg meget optaget af ikke sker. Nøglen til succes er, om vi når ud til kvinderne og børnene, så de får muligheden for at blive en del af positive fællesskaber, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til Berlingske.

Partiets gruppeformand, Jacob Mark, tilføjer, at Folketinget ikke tidligere har været dygtig nok til at komme udfordringerne til livs.

- Jeg tror, at en af de største fejl, vi har begået, er at acceptere, at flygtninge klumper sig sammen i små boligområder, siger han til Ritzau.

Han fortæller, at det var noget, han især bed mærke i, da han sad i byrådet i Køge Kommune.

- Der oplevede jeg, at hvis de mennesker kom ud i et civilsamfund og blev spredt lidt mere, blev de meget nemmere integreret. På samme måde mener jeg, at vi skal fordele dem på landsplan, siger Jacob Mark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.