Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S og R: Tog skal indgå i fast forbindelse over Kattegat

Transportordførere fra S og R bakker op om en Kattegatbro, men vil have en togforbindelse med i planen.

Arkivfoto af Storebæltsbroen. S og R bakker om en bro over kattegat - men vil også have en togforbindelse til at indgå i projektet.
Arkivfoto af Storebæltsbroen. S og R bakker om en bro over kattegat - men vil også have en togforbindelse til at indgå i projektet.

Socialdemokratiet er klar til at kigge nærmere på muligheden for at etablere en fast forbindelse over Kattegat, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti på ny lægger op til.

»Det er en spændende og positiv vision for Danmark, at man vil binde landet tættere sammen. Det vil betyde, at Østjylland og Nordjylland får lettere adgang til Sjælland og hovedstaden,« siger Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn.

Meldingen kommer, efter regeringen og DF har bebudet, at man vil genoplive planen om en broforbindelse, som ellers blev skrinlagt for to år siden, da det viste sig at blive alt for dyrt.

Men hvis man alene laver en bilforbindelse over Kattegat, kan projektet tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år, lyder det fra regeringen og DF. Det vil omvendt betyde, at en togforbindelse ikke tænkes ind, og de togrejsende fortsat skal tage den lange vej over Fyn. Og det virker ifølge Rasmus Prehn »noget uambitiøst«.

»Når man nu skal i gang med at se på det, er spørgsmålet, om det rigtige ikke er at få lavet en højhastighedstogbane. Ellers kan man komme til at ærgre sig gul og blå over, at vi ikke fik det lavet,« siger han.

Rasmus Prehn tror på, det vil være muligt at lave en kombineret vej- og togforbindelse

»Jeg er med på, at hvis man kun satser på bilisme, så bliver det et mere overskueligt regnestykke. Spørgsmålet er bare, om det er tilstrækkeligt ambitiøst,« lyder det fra Rasmus Prehn.

Også de Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, bakker op om en Kattegatforbindelse. Og han er enig i, at tog skal indgå.

»Det giver rigtigt god mening at binde de to største byer sammen. Det vil være tudetosset at lade være med det, hvis man alligevel skal i gang med at bygge en bro,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.