Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»S og DF smadrer dansk erhvervsliv med deres forslag om sprogkrav«

S, DF og SF bringer regeringen i mindretal med krav om danskundervisning af ægtefæller til bl.a. udenlandsdanskere, som vender hjem. Kravet kaldes ødelæggende for danske virksomheder.

Forslaget om danskkrav er dybt urimeligt og direkte »katastrofalt«, mener Liberal Alliance.

Det vil i hvert fald svække Danmarks mulighed at tiltrække for at højtkvalificeret arbejdskraft, supplerer udlændingeminister Inger Støjberg (V), tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Sagen er, at ægtefæller til både udlandsdanskere på vej hjem og udenlandske specialister, som tager et job i Danmark, skal på obligatoriske danskkurser. Her skal de ligesom andre, der kommer til Danmark i kraft af ægtefællen, efter seks måneder bestå en danskprøve for at kunne blive.

Det bliver én af konsekvenserne af det ændringsforslag, som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har stillet til regeringens lovforslag, der skal give højtlønnede udlandsdanskere mulighed for at vende hjem med deres udenlandske ægtefælle uden at leve op til det såkaldte tilknytningskrav. Ændringsforslaget andenbehandles torsdag, og ser med SFs mandater ud til at blive en realitet.

Laura Lindahl, LA beskæftigelsesordfører, kan kun protestere mod tiltaget fra S og DF, som »i deres iver efter udlændingestramninger« misser målet.

»Selv om virksomhederne skriger på kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft, vil Danmark ryge længere ned ad listen over attraktive lande at blive udstationeret i. S og DF smadrer dansk erhvervsliv med deres forslag om sprogkrav,« siger Laura Lindahl.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) understreger, at hun er tilhænger af at stille »håndfaste krav« til udlændinge, som kommer til Danmark og ønsker at blive her.

»Men jeg synes ikke, der er meget fornuft i at tvinge en amerikaner på danskkursus efter et halvt år, hvis personen kun skal være her sammen med sin ægtefælle i ni måneder. Jeg frygter, at det kan medføre, at Danmark bliver markant mindre attraktivt at søge til for velkvalificerede udlændinge,« skriver ministeren i en mail til Berlingske.

Jørn Neergaad Larsen, som er tidligere V-beskæftigelsesminister og i dag bestyrelsesformand for Metroselskabet, påpeger, at knapt ti pct. af de ansatte i den private sektor er udlændinge. At stort set lige så mange danskere arbejder uden for Danmarks grænser.

»Min anbefaling er, at man stiller skrappe krav til flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Men hvis man gør det endnu mere kompliceret at vende tilbage for danskere, som er blevet gift, mens de arbejdede i udlandet, kan det blive meget dyrt for Danmark,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Ifølge Finansministeriet bidrager mennesker, som kommer til Danmark »på arbejdsrelateret opholdsgrundlag« i gennemsnit til den danske fælleskasse med 84.000 kr. om året.

Hos DI forklarer Linda Duncan Wendelboe, chef for DI Globalt Talent, at virksomhederne i forvejen er i en heftig konkurrence med virksomheder i andre lande om attraktive medarbejdere.

»Hvis vi som land begynder at stille sprogkrav til en medarbejders ægtefælle efter meget kort tid i landet, så risikerer vi at blive valgt fra på forhånd. Og det vil få alvorlige konsekvenser for både virksomhederne og for Danmark, for vi går glip af den vækst og de job, som de udenlandske specialister fører med sig,« vurderer DI-chefen.

Balladen bunder i, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sidste år dømte Danmarks tilknytningskrav for personer med over 26 års statsborgerskab som ulovlig forskelsbehandling.

Derfor forsøgte regeringen at bygge en kattelem: Udlandsdanskere skal kunne bosætte sig i landet med ægtefælle, hvis vedkommende tjener over 408.800 kr. om året eller opfylder betingelserne på den såkaldte positivliste over kvalifikationer, som Danmark har brug for.

Dertil indvender S og DF med opbakning fra SF, det er urimeligt, at visse personer får særbehandling, fordi de er højtlønnede eller har fornemme titler. Derfor forslår S og DF også, at alle skal underlægges kravet om en danskprøve efter seks måneder.

Kritikken af forslaget gør ikke synderligt indtryk på Martin Henriksen, DFs udlændingeordfører.

»Det er rigtigt, at vores forslag gør det lidt vanskeligere for erhvervslivet at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Men Danmark har i mange hundrede år haft et velfungerende erhvervsliv uden den tilstrømning, vi har nu. Så det er noget pjat, at erhvervslivet skulle gå nedenom og hjem,« siger han.

Socialdemokratiets folketingsmedlem Mattias Tesfaye er mere diplomatisk:

»Jeg håber, at udgangen på diskussionen bliver, at de ægtefæller til udlandsdanskere, der kunne komme hjem, indtil dommen faldt, får mulighed for at vende hjem i fremtiden. Ikke kun de højtlønnedes ægtefæller, som regeringen foreslår, men også håndværkernes og pensionisterne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.