Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Madkasseforslag er overflødigt

Der er er ingen grund til at gøre som Konservative foreslår og erstatte truende personers kontanthjælp med en madkasseordning. De skal nemlig i fængsel, siger Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen.

De Konservatives forslag om, at kontanthjælpsmodtagere, der truer sagsbehandlere og andre ansatte i kommunen, skal have erstattet kontanthjælpen med en madkasseordning, møder ikke stor opbakning hos Socialdemokraterne.

Retsordfører Trine Bramsen (S) kalder forslaget for »mangelfuldt« og henviser i stedet til den almindelige straffelov.

»Vi har en ret hård straffelov, der gælder for mennesker, der truer andre. Den ser jeg allerhelst i brug. Og så må man meget gerne komme på madkasseordning i fængslet,« siger hun.

Udmeldingen fra de Konservatives formand Søren Pape Poulsen (K) kommer oven på TV2s udsendelser om sigøjnerbossen Gimi Levakovic og hans familie. Flere medlemmer af familien Levakovic er blevet dømt for trusler mod kommunale sagsbehandlere.

Pape understreger, at kommunerne selvfølgelig skal anmelde det til politiet, når de oplevere medarbejdere, der bliver truet.

Madkasseordningen er en ekstra sanktion, der kan anvendes over for truende personer.

»Der er typer som ham her Levakovic, og jeg kan da godt forstå, at en socialrådgiver føler sig utryg, når man ser den måde, som han kan hidse sig op på. Når man ikke kan sende dem ud af landet, så må det have en anden konsekvens. Det her kommer ud over, at de selvfølgelig får en staf og en dom,« siger Søren Pape, der ikke mener, at vi kan leve med, at vi serverer kontanthjælp for personer, der opfører sig sådan.

Men Trine Bramsen mener stadig, at fængsel er den bedste sanktion for dem, der udsætter andre for trusler.

»Der er en hård strafferamme for det her. Hvis du vil dømme folk for at være truende, så kan de altså komme i fængsel, og der er i forvejen madkasseordning. Hvis du truer offentligt ansatte, så er straffen da ikke en madpakke, så skal man i fængsel,« lyder det fra retsordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.