Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Lav babyluger til efterladte spædbørn

Efterladte spædbørn skal kunne afleveres i babyluger, mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Tvillingerne Bente og Anne Jakobsen leder efter deres biologiske mor, der i 1969 lagde dem på en trappesten i Helsingør. Nu vil Socialdemokratiet vil oprette to babyluger til efterladte hittebørn på Rigshospitalet i København og Skejby Sygehus i Aarhus. Scanpix/Sonny Munk Carlsen
Tvillingerne Bente og Anne Jakobsen leder efter deres biologiske mor, der i 1969 lagde dem på en trappesten i Helsingør. Nu vil Socialdemokratiet vil oprette to babyluger til efterladte hittebørn på Rigshospitalet i København og Skejby Sygehus i Aarhus. Scanpix/Sonny Munk Carlsen

Nyfødte spædbørn skal ikke efterlades i naturen eller på gaden. Forældre, som ikke kan klare barnet, skal kunne aflevere dem i en babyluge på Rigshospitalet i København eller Skejby Sygehus i Aarhus.

Det siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

»Vi har foreslået, at man som forsøg opretter babyluger, som man har i mange andre lande. Én på Rigshospitalet og én i Skejby. Det koster kun cirka en million kroner at etablere og drive,« siger Flemming Møller Mortensen.

Han kalder det »dybt, dybt trist og tragisk«, at der tirsdag blev fundet en nyfødt pige efterladt på Hammelstrupvej i Københavns Sydvestkvarter. Hun er indleveret på Rigshospitalet.

I efteråret forhandlede Folketingets partier om babyluger, men Dansk Folkeparti sprang fra til sidst, forklarer Socialdemokratiets sundhedsordfører.

»Til allersidst trak Dansk Folkeparti i håndbremsen. Det var noget uforståeligt for os. For DF's sundhedsordfører havde hele vejen sagt, at de kunne bakke Socialdemokratiet op,« siger Flemming Møller Mortensen.

I stedet er der afsat en halv million kroner i satspuljen til at undersøge erfaringer og alternativer til babyluger.

Men det nytter ikke, mener Flemming Møller Mortensen.

»Tiden er for kostbar. Der skal investeres meget få penge. Så lad os dog komme i gang med dette forsøg,« siger Flemming Møller Mortensen.

»Vi skal handle, hvis vi bare kan redde ét barn ved, at de puttes ind i en varm og lun babyluge på et hospital, hvor der står en jordemoder på den anden side og tager imod det.«

Men jordemødrene går imod babyluger.

»Jeg synes, det er en tordnende dårlig idé, der stemmer meget dårligt overens med vores tradition for at tage os godt af de mennesker, der henvender sig med problemer,« sagde Lillian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen, til DR Nyheder i oktober.

Hun frygtede, at flere desperate mødre bruger babylugen som en tryg udvej i stedet for selv at tage ansvar for barnet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.