Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S kræver redegørelse af Junckers »mundkurv«

Kommissionsformanden i EU, Jean-Claude Juncker, bør redegøre for sin kommunikationsstrategi, mener Socialdemokraternes gruppeformand i EU. Junckers nye stil peger i den fuldstændigt forkerte retning, lyder det.

»Et alvorligt problem for demokratiet.«

Sådan betegner Socialdemokraternes gruppeformand i Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod (S), situationen med, at formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, ifølge eksperter i Politiken mere eller mindre har lukket for kommunikationen fra EU.

»Junckers nye stil peger i den fuldstændigt forkerte retning. Vi har brug for mere information om og fra EU, ikke mindre. Det må selv Kommissionsformand Juncker kunne forstå. Ellers må vi jo forklare det for ham fra Europa-Parlamentets side,« siger Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar.

Kritikken fra eksperterne går blandt andet på, at formanden har givet embedsmænd mundkurv på ved at forbyde dem at udtale sig til journalister uden særlig tilladelse, samtidig med at formanden beskyldes for topstyring.

Ifølge S-gruppeformanden er der behov for akut handling.

»Kommissionen må hurtigst muligt redegøre for denne nye praksis. Vi må have kortene på bordet, og så vil jeg i øvrigt kræve, at de åbner for, at journalister kan tage direkte kontakt til Kommissionens embedsmænd. Det er afgørende for den frie demokratiske debat i Europa, at pressen for eksempel har mulighed for at faktatjekke oplysninger direkte hos embedsmændene,« siger han og understreger, at det er et alvorligt problem for demokratiet, hvis journalister ikke længere har denne adgang.

Vicecheftalskvinde for EU-Kommissionens nye talsmandstjeneste, Mina Andreeva, kan dog ikke genkende kritikken af kommissionsformanden, som præsenteres i Politiken. Hun kalder i avisen kritikken for »grundløs« og »usand« og påpeger, at Juncker blandt andet har haft succes med at få kommissærer til at optræde tiere ved pressemøder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.