Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S kræver højere boligskat for rige husejere

De rigeste boligejere skal betale mest i boligskat, siger Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen.

S katteordfører Jesper Petersen. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2016)
S katteordfører Jesper Petersen. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2016)

Boligskatten bør indrettes, så ejerne af de dyreste boliger fortsat skal betale mere i skat end andre boligejere. Derfor skal Folketinget fastholde det knæk i kurven, som hæver skatten for huse over en vis værdi.

Det fastslår Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, før forligspartierne onsdag igen forhandler om boligskatten.

- Vi har ikke sat noget konkret beløb på, hvor et knæk skal være. Men regeringen har lagt op til helt at fjerne en slags topskat fra boligbeskatningen. Det er vi helt uenige i, siger Jesper Petersen.

Regeringen vil lette boligskatten med 32,2 milliarder kroner. Heraf går syv milliarder kroner til de boligejere, som siden 2011 har betalt for meget boligskat. Desuden vil regeringen fastfryse grundskylden til og med 2021.

V-regeringen ville hæve knækket fra huse med en værdi på tre millioner kroner til seks millioner kroner. Men trekløver-regeringen vil helt sløjfe knækket.

- Det skal så betales af alle andre almindelige boligejere. Det synes vi ikke er rigtigt, siger Jesper Petersen.

De Radikale og Dansk Folkeparti vil finde penge til at lempe boligskatten ved at beskære rentefradraget. I skattereformen" fra 2009 svinder fradraget med ét procentpoint om året mellem 2012 og 2019.

Socialdemokratiet afventer regeringens udspil om rentefradragets fremtid. I efteråret ville Socialdemokratiet frede rentefradraget fra 2020.

- Skatteindtægterne fra boligbeskatningen skal efter vores mening være de samme fremover som i dag. Øvelsen går hverken ud på, at der skal flere eller færre penge ind i skat, siger Jesper Petersen.

- Men at vi får et skattesystem med tryghed, forudsigelighed og retfærdighed, og som giver samme indtægter til at betale for den fælles velfærd i Danmark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.