Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S kaprer vælgere tilbage fra DF

Socialdemokraterne henter i stadig højere grad vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti. Der er dog fortsat flere end 50.000 tidligere S-vælgere, der vil sætte kryds ved DF til det kommende valg.

Fremgangen for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fortsætter. I en række målinger har vælgerne tydeligt tilkendegivet, at de foretrækker Thorning frem for V-formand Lars Løkke Rasmussen (V) i Statsministeriet. Og nu ser det ud til, at regeringspartiets store udfordring med at kapre vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti også går den rigtige vej. Siden januar har Socialdemokraterne således hugget et mandat fra blå blok og omkring 8.000 stemmer fra Dansk Folkeparti.

Det viser en analyse, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har foretaget for Altinget på baggrund af omtrent 12.000 Gallup-interviews lavet i de første tre måneder af året.

Helle Thorning-Schmidt indledte 2015 med nytårsbudskabet om, at alle flygtninge og indvandrere skal i arbejde. Det blev fulgt op af et integrationsudspil, og Socialdemokraterne har sideløbende lanceret kampagneoffensiven »Det Danmark du kender«, der af mange iagttagere er blevet opfattet som en klar appel til netop de vælgere, der siden valget er vandret fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti. Desuden har årets første måneder været præget af terrorangrebet i København i februar.

Målingen giver dermed et reelt bud på, hvordan vælgerne har taget imod Thornings håndtering af den række begivenheder, og noget kunne tyde på, at vælgerne belønner statsministerens indsats. I løbet af årets første tre måneder har Socialdemokraterne ikke alene hentet tabte stemmer tilbage fra de andre partier i rød blok, men også over midten fra Dansk Folkeparti.

Analysen viser, at det er omkring 20.000 vælgere - eller hvad der svarer til et mandat - som blå blok har afgivet til Socialdemokraterne siden nytår. Heraf kommer størstedelen fra Dansk Folkeparti. Målt fra valgdagen i 2011 og frem til i dag er der dog stadig 56.000 danskere, som dengang stemte på Socialdemokraterne, men som nu vil sætte kryds ved Kristian Thulesen Dahl (DF).

Også Venstre leverer vælgere til Thorning. De tabte stemmer bliver dog opvejet af, at Venstre i foråret har formået at trække tilsvarende antal vælgere tilbage den anden vej – blot fra Enhedslisten og Radikale.

Valget skal senest afholdes 14. september.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.