Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S kalder stadig Støjbergs smykkeforslag for uanstændigt

S støtter ikke ministers ændrede lovforslag, selv om beløbsgrænse er tredoblet. Liberal Alliance afventer.

København: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal ikke forvente støtte fra Socialdemokraterne om det ændrede lovforslag om beslaglæggelse af kontanter og værdigenstande fra asylansøgere.

Sådan lyder det fra udlændingeordfører Dan Jørgensen (S).

- Vi synes ikke, at Støjbergs forslag er godt nok. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er stadig ikke en præcisering, der sikrer, at der ikke bliver taget vielsesringe eller andre ting med stor affektionsværdi for folk, og det synes vi ikke er anstændigt.

- Derfor kan vi ikke støtte det her, siger han til Ritzau.

Ændringen af det udskældte lovforslag består blandt andet i, at kontantbeløb eller værdien af medbragte genstande skal overstige 10.000 kroner, før det kan komme på tale at beslaglægge dem til dækning af udgifterne til ansøgernes ophold.

Tidligere havde forslaget en beløbsgrænse på 3000 kroner. Og ministeren fastslår nu, at asylansøgere skal have lov til at beholde deres vielsesringe.

- Der har været tvivl om, hvorvidt man kunne få lov til at beholde eksempelvis sin vielsesring. Og selvfølgelig kan man beholde en helt almindelig vielsesring, når man kommer til Danmark, og det har jeg ønsket at præcisere, forklarer Inger Støjberg til Ritzau.

Hos Liberal Alliance afventer man nu et møde med ministeren, siger integrationsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

- Jeg synes, det er godt, at regeringen rykker sig på det her spørgsmål. Vi har hele tiden været skeptiske over for den her del. Men jeg går ud fra, at regeringen stadig indkalder partierne til et møde, så vi kan lave en model, hvor vi fortsat kan se os selv i øjnene.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.