Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S holder fast i udlændingekurs trods De Radikales kritik

Socialdemokraterne kan stå helt inde for den stramme udlændingepolitik, der føres med blå blok i øjeblikket.

»Socialdemokraterne tager et ansvar for Danmark i en meget vanskelig situation, og vi vil gerne samarbejde med alle Folketingets partier om det,« siger Wammen
»Socialdemokraterne tager et ansvar for Danmark i en meget vanskelig situation, og vi vil gerne samarbejde med alle Folketingets partier om det,« siger Wammen

København: De Radikale er yderst kritiske over for Socialdemokraternes kurs på udlændingefronten.

Der skal et kursskifte til, hvis rød blok generobrer regeringsmagten, udtaler De Radikales leder, Morten Østergaard, til TV2 News.

Men over for Ritzau afviser Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, kritikken fra den tidligere regeringspartner.

- Udmeldingen fra De Radikale får ikke os til at ændre holdning eller politik i forhold til den meget alvorlige flygtningesituation, Danmark står over for.

- Socialdemokraterne tager et ansvar for Danmark i en meget vanskelig situation, og vi vil gerne samarbejde med alle Folketingets partier om det, siger Wammen til Ritzau.

- Samtidig er det vigtigt at sige, at vi skal have en balance mellem at hjælpe mennesker i nød, og at Danmark skal kunne følge med. Det står vi fast på, og det bliver ikke ændret af udmeldingen fra De Radikale, lyder det fra Wammen.

De Radikale har efter folketingsvalget i juni ved flere lejligheder kritiseret Socialdemokraterne for at have rykket sig for langt mod højre i udlændingedebatten. Linjen fra SR-regeringen er ikke til at genkende, er meldingen.

Også det tager Wammen med ro.

- Det er ikke nogen nyhed, at Socialdemokraterne og De Radikale ser forskelligt på den enorme udfordring, Danmark står overfor netop nu, hvor cirka 200 mennesker søger asyl hver eneste dag her i landet.

- Det nytter ikke, at man bare lukker øjnene og håber det bedste. Man er nødt til at tage et ansvar for Danmark i den situation, vi står i.

- Kommunerne melder, at de har utrolig svært ved at finde boliger til de flygtninge, der kommer i meget stort antal.

- Det er også meget dyrt, og dermed påvirker det også vores fælles velfærd, og det er baggrunden for, at Socialdemokraterne står der, hvor vi står, og så må De Radikale finde deres vej, siger Wammen.

Han opfordrer De Radikale til "at tage situationen dybt alvorligt".

- Det er et udtryk for rettidig omhu og ansvarlighed og ikke det modsatte, siger Wammen om de tiltag i udlændingepolitikken, som Socialdemokraterne har lavet med Venstre-regeringen og de øvrige borgerlige partier.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.