Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Hjemløse skal hjælpes med ubetalte togbøder for 100.000 kroner

Flere hjemløse har en gæld på op til flere hundredetusinde kroner af ubetalte togbøder. Socialdemokraterne vil se på muligheden for at indføre en ordning, hvor hjemløse kører billigere eller helt gratis.

DSB får aldrig inddrevet den kæmpe gæld, mange hjemløse har med ubetalte kontrolafgifter, og gælden sætter samtidig en stopper for at komme videre i livet. Derfor vil Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn (S), se på muligheden for at lave en alternativ ordning for de hjemløse togpassagerer:

»De her stakkels mennesker er i en meget ulykkelig situation - og det at have en bøde af den størrelsesorden hængende over hovedet som en sort sky, det kan tage troen på fremtiden fra selv den bedste. Derfor må vi kigge på, om der er mulighed for at lave alternative billettyper eller relancere den tidligere forsøgsordning,« siger ordføreren.

Han henviser til en forsøgsordning fra 2011, hvor man i tre måneder lod de hjemløse køre i zone et og to i de københavnske S-tog for 50 kroner i alt.

»Jeg har stor sympati for forsøgsordningen og at man tager hensyn til den her gruppe. Omvendt kan jeg godt se, at det er kolossalt svært at gøre det nærmest gratis for hjemløse at køre i tog, for hvordan skal man så identificere sig som hjemløs, og hvordan skal andre føle, at det er retfærdigt,« siger Rasmus Prehn.

Kristeligt Dagblad skriver onsdag, at flere hjemløse benytter S-togene uden at have penge til at betale for turen, og at de derfor ender med ubetalte togbøder for op mod 100.000 kroner.

En af årsagerne til de hjemløses mange bøder skal findes i, at de bruger togturene som en slags varmestuer.

»Hvis det handler om, at folk skal have ro til at sove eller overnatte, så kunne man måske også lave nogle forsøg, hvor man gennem Satspuljen sikrer, at der er tilstrækkeligt med varmestuer, som ligger steder, hvor de hjemløse ikke behøver rejse på tværs af byen for at komme til dem,« siger Rasmus Prehn, der understreger, at det ikke er DSBs ansvar at hjælpe de hjemløse.

»Vi skal både i kommunerne og på Christiansborg se på, hvad vi kan gøre. Jeg kunne også forestille mig en ordning, hvor hjemløse overnatter på stationer uden at skulle betale til DSB, eller at de sociale organisationer og varmestuerne kunne lave nogle særlige billettyper, hvor man får udleveret billetter sammen med et varmt måltid mad.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.