Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S frygter at regeringen glemmer skattekontrol i finanslov

Både S og DF ønsker mere kontrol med mindre virksomheders skat, men er endnu ikke inviteret til forhandlinger.

København. Selv om et enigt folketing i maj vedtog, at regeringen skal indkalde til politiske drøftelser om flere ressourcer til skattevæsnets indsatsområder, så har Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, endnu ikke modtaget en invitation.

Han er bekymret for, at området ikke bliver prioriteret i de igangværende forhandlinger om næste års finanslov.

- Nu løber tiden. Det er fuldstændig afgørende, at vi kommer i gang med de forhandlinger og får lavet en aftale, der markant styrker skattevæsnets indsats og kontrol.

- Jeg vil simpelthen vide, at det sker, og at pengene bliver sat af, før jeg rigtig tør tro på det, siger Jesper Petersen.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, der modsat Socialdemokratiet er med til finanslovsforhandlingerne, bekræfter, at emnet endnu ikke har været til debat.

Han så også gerne, at der blev taget hul på forhandlingerne.

- Det er helt op mod 10 procent af de små virksomheder, der snyder bevidst i skat. Det er ret mange, siger Flydtkjær.

- I dag er kontroltrykket sådan, at man kan kontrollere tre procent af virksomhederne. Det vil sige, at de i gennemsnit får kontrol hvert 30. år, tilføjer han.

Regeringen har faktisk selv foreslået at styrke skattekontrollen med 100 millioner kroner årligt. Men ifølge det forslag til finansloven, som blev fremlagt i august, skulle pengene findes ved at afskaffe momsfritagelse for foreninger.

Det forslag er siden blevet droppet. Og derfor skal der findes anden finansiering, forklarer Dennis Flydtkjær.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.