Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S-formand i stormvejr på sociale medier efter Facebook-debat

Mette Frederiksen beklager, at hun blev misforstået, da hun svarede på en Facebook-brugers kritiske kommentar.

Debatten er blusset op på Mette Frederiksens Facebook-profil, efter at S-formanden torsdag aften svarede på en kritisk kommentar fra en bruger om Socialdemokratiets udlændingepolitik og partiets rolle i arbejdsmarkedskonflikten. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Debatten er blusset op på Mette Frederiksens Facebook-profil, efter at S-formanden torsdag aften svarede på en kritisk kommentar fra en bruger om Socialdemokratiets udlændingepolitik og partiets rolle i arbejdsmarkedskonflikten. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

København. Debatten er blusset op på Mette Frederiksens Facebook-profil, efter at S-formanden torsdag aften svarede på en kritisk kommentar fra en bruger om Socialdemokratiets udlændingepolitik og partiets rolle i arbejdsmarkedskonflikten.

- Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod, indleder formanden med at skrive til kvinden med anden etnisk baggrund.

Det faldt mange fra brystet, blandt andre Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten.

Hun hævder, at Mette Frederiksen mener, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.

- Jeg kan forstå på S, at man ikke må mene noget om lockouten, hvis man er politiker eller har minoritetsbaggrund. Medmindre man mener det samme som dem. Det er ren ansvarsforflygtigelse, skriver Pernille Skipper på Twitter.

Også indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen fra Venstre mener, at det er over stregen. På sin Twitter-profil kalder han kommentaren for en "nedladende bemærkning".

Senere på aftenen torsdag svarede Mette Frederiksen så igen. Hun understreger, at alle er velkomne i debatten.

- Det er så godt og så nødvendigt. Derfor er jeg ked af, at mit svar til en dansk-somalisk kvinde her på Facebook tidligere i dag kan misforstås. Det er mit ansvar. Håber vi herfra kan fortsætte debatten. Og selvfølgelig på lige fod.

BT har talt med kvinden bag kommentaren. Hun hedder Hanna Mohamed Hassan og er socialrådgiver i Aalborg.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan en statsministerkandidat kan trække etnicitet ind i en debat om samfundsproblemer, siger hun til avisen.

Hanna Mohamed Hassan skrev til Mette Frederiksen, at hun aldrig ville sætte sit kryds ved et parti, hvis nuværende politik havde gjort det umuligt for hende at søge asyl i Danmark.

Mette Frederiksen ønsker ikke at uddybe sin beklagelse, men der henvises i stedet til Peter Hummelgaard (S), der er medlem af Indfødsretsudvalget.

- Det her handler om kontekst. Det er kvinden selv, der bringer sin herkomst ind i diskussionen.

- Men hvis man kigger selvstændigt på Mette Frederiksens første sætning, kan det misforstås, og det har hun beklaget, siger han til Ritzau.

Peter Hummelgaard afviser kritikernes påstand om, at S-formanden mener, at personer med anden etnicitet i begrænset omfang bør deltage i debatten.

- Det er enten en grov fordrejning eller en bevidst misforståelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.