Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Det er ikke Københavns opgave at drive Underholdningsorkestret

Københavns Kommune skal ikke til at redde DRs Underholdningsorkester. Sådan lyder reaktionen fra Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen, efter Venstre har foreslået et årligt støttebeløb til det nedlagte orkester.

Københavns Kommune skal ikke være den ubekendte, der får ligningen til at gå op for Underholdningsorkestret. Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation har derfor ikke tænkt sig at lægge stemmer til Venstres forslag om at bidrage til den igangværende redningsaktion for Underholdningsorkestret.

»At drive Underholdningsorkesteret kan aldrig blive en kommunal opgave,« lyder det fra gruppeformand for Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation Lars Weiss (S).

Hans reaktion kommer efter, at Venstre i Berlingske foreslår, at Københavns Kommune skal bakke økonomisk op om den indsamling, der er iværksat for orkestret. En idé, som kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) bakker op om. Men de to partier må finde et flertal uden om Borgerrepræsentationens største parti, for Lars Weiss understreger, at kommunen ikke skal blande sig i DR-anliggender.

»Det er ikke en kommunal opgave at støtte eller drive et orkester i DR-regi. Danmarks Radio og Københavns Kommune har i princippet ikke noget med hinanden at gøre. DR er styret gennem en public service-aftale med staten og finansieret med licensmidler. Det skal ikke finansieres af skatteyderne i København,« siger Lars Weiss.

Initiativgruppen bag indsamlingen til Underholdningsorkestret vurderer, at der skal skrabes mindst tre millioner kroner sammen ved udgangen af januar for at holde orkestret i live, indtil der er fundet en mere langsigtet finansiering. Venstre foreslår at afsætte 500.000 kroner årligt til orkestret. Men det er et spørgsmål, staten må løse, lyder det fra Socialdemokraterne:

»Vi yder i Københavns Kommune allerede ganske betydelige summer til statslige kulturinstitutioners drift,« siger Lars Weiss.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.