Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Danske patienter skal kunne forstå udenlandske læger

Sprogkrav til udenlandske læger og hospitalspersonale skal skærpes, mener Socialdemokratiets sundhedsordfører.

Mange ældre patienter klager over, at de ikke forstår udenlandske læger eller personale på hospitalet. Problemet skal løses, mener sundhedsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Mange ældre patienter klager over, at de ikke forstår udenlandske læger eller personale på hospitalet. Problemet skal løses, mener sundhedsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Vi skal sikre, at udenlandske læger taler dansk, når de behandler patienter på et hospital.

Det siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

»Vi kan gøre yderligere. Der er forskellige modeller. Vi skal have et meget vågent øje på det. Det kan være med til at skabe en utryghed blandt patienter og pårørende,« siger Flemming Møller Mortensen.

»Men vi kan slet ikke drive vort sundhedsvæsen, hvis vi ikke henter personale i andre lande.«

Mange ældre patienter mener, at de ikke forstår den udenlandske læge eller andet personale.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

39 procent har i YouGovs undersøgelse for avisen haft kontakt med udlændinge i sundhedssektoren det seneste år. YouGov har spurgt 1011 repræsentativt udvalgte danskere.

Blandt 60-74-årige har godt halvdelen - 48 procent - haft kontakt med udlændinge. Halvdelen af disse ældre havde svært ved at forstå behandleren. Det skyldes sprogproblemer.

Regionerne kan kræve en sprogtest af personale fra lande udenfor EU, oplyser Socialdemokratiets sundhedsordfører.

»Sundhedsministeren har oplyst, at vi godt kan stille yderligere krav til dem, der kommer fra EU og EØS-lande,« siger Flemming Møller Mortensen.

På et hospital i provinsen følger personalet de udenlandske læger, indtil de kan kommunikere med patienter og pårørende, påpeger han.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at danske hospitaler i 2015 havde ansat 1791 læger med udenlandsk uddannelse. 941 var fra EU og EØS-lande.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, kalder sproget et »kæmpestort problem«.

»Jeg får jævnligt mails fra ældre, som siger, at de ikke forstår, hvad lægen siger til dem. Nogle spørger, om de kan få en tolk. Den retning skal vi ikke gå,« siger Liselott Blixt.

»Men for at arbejde i det danske sundhedsvæsen skal man kunne gøre sig forståeligt, når man har kontakt med patienter.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.